
Byturneringen indleder vanen tro sæsonen, men i år starter vi op lidt tidligere, nemlig den 19. august. Dette sker grundet et nyt tiltag: Den 9. september afholder Herning Skakklub Åbent Hus for alle skakinteresserede fra kl. 19.00. Arrangementet gentages d. 16. september samme tid.
Så for ikke at konflikte med årets andre kommende turneringer starter Herning Skakklubs Byturnering tidligere op, så der i turneringen bliver plads til 2 ugers pause – velfortjent eller ej.
De 7 runder i skakturneringen spilles: 19/8, 26/8, 2/9, 23/9, 30/9, 7/10 og 21/10.
Er du ikke lige parat til at stille op i en skakturnering, kan du således møde op til Åbent Hus arrangementerne, få en snak med medlemmerne, få tips og tricks, lære at betjene et skakur, anvende skaknotation og meget mere.
Er du allerede en habil spiller og klar til kamp, er det blot at melde dig ind i Herning Skakklub (eller anden skakklub) og tilmelde dig Herning Skakklubs Byturnering. Du finder link til tilmeldingen på siden ‘Turneringer‘. Du kan også se spilledagene i vores kalender på siden ‘Begivenheder‘.