LYNKURSUS I SKAK

SKAK er for alle!

OK. Næsten for alle…

At spille skak er ikke svært – at vinde derimod…

Kender du alle skakreglerne?

Det er altid en god idé at sætte sig ind i spillereglerne. I skak er det vigtigt, at man stiller brikkerne korrekt op fra start og at vide, hvordan skakbrikkerne bevæger sig korrekt på brættet. Har du kun spillet “for sjov” et par gange, er der nok nogle regler og træk, der kan komme som en overraskelse. Tjek din viden med vores Lynkursus i Skak.

Ved du, hvordan du noterer dine skaktræk i en turnering?

Hvis du har mod på at deltage i turneringer, så vil du blive mødt med krav om at notere dine og din modstanders træk ned. Her på siden finder du et link til viden om skaknotation.

Tiden står ikke stille, når du spiller skak!

Både når du spiller lyn-skak (20 min. og derunder) og lange partier med over en times betænkningstid, har tiden en væsentlig rolle. Du kan sagtens stå i den bedste position, men løber du ud for tid før modstanderen, så har modstanderen altså vundet alligevel! For at holde styr på tiden skal man vide, hvordan man anvender et skakur.

Lynkursus i skak

“Brættet er sat. brikkerne bevæger sig…”

Såvidt Gandalf den Grå før det store slag i Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien.

Uden forkundskab til skak kan du her på blot 15-30 minutter lære reglerne for skakspillet

Mange tror, man skal bruge timer og dage på at lære at spille skak. Skakreglerne er faktisk ikke sværere at lære end mange kortspil. Børn ned til 3-4 år kan lære brikkernes bevægelsesmønstre at kende.

Skak er et klassisk spil, hvis oprindelse ligger flere tusind år tilbage. Skak er en kamp mellem to hære, hvor det drejer sig om at fange modstanderens konge. Undervejs bliver man stillet over for utallige strategiske og taktiske overvejelser, der, om alt går vel, fører til erobringen af den fjendtlige konge.

For at kunne udkæmpe de enkelte slag er man nødt til at vide, hvordan man styrer sine tropper. Følgende er en kortfattet, men fuld tilstrækkelig beskrivelse bestående af 25 regler, der fortæller, hvordan man må manøvrere med sin hær.

REGEL NR. 1: SLAGMARKEN

Skak spilles af to personer (parter) på et bræt med 8 x 8 felter, der er inddelt i rækkerne 1-8 og kolonnerne A-H.

Det kan ske, at der ikke er nummer- og bogstavmarkeringer på brættets sider. Så er det godt at huske, at “White is Right”; de hvide brikker stilles altid op, så de har et hvidt felt i det højre hjørne.

Ligeledes er det nemt at placere dronningen, da den altid skal stå på samme feltfarve som brikkens farve. En lille huskeregel: “D for Dronning”.

Regel nr. 2: Hærene

Hver person råder over en hær bestående af 16 brikker (8 officerer og 8 bønder).

De to hære, som kaldes henholdsvis hvid og sort, består af følgende kampenheder: 1 konge, 1 dronning, 2 tårne, 2 løbere, 2 springere og 8 bønder.

Enhedernes (brikkernes) indbyrdes styrke målt i bønder viser sig i praksis at være: Dronning = 9, tårn = 5, løber og springer = 3.

Regel nr. 3: Mobilisering

Ved slagets (partiets) begyndelse er hærene opmarcheret i en stilling som vist her.

Regel nr. 4: Kamprytmen

Spillet foregår ved at parterne skiftes til at manøvrere (trække) en af deres egne brikker.
Det er ALTID hvid, der foretager det første træk. Hvid har dermed initiativet, hvilket kan være en fordel.

Regel nr. 5: Slag i SKAK

De 6 typer af brikker har hvert sit bevægelsesmønster. Står en af modpartens brikker et sted ,hvor en af ens egne brikker må gå til, kan modpartens brik slås væk. Dette foregår ved, at man fjerner modpartens brik og i stedet stiller sin egen brik på feltet. Undtagelsen er modpartens konge. Selvom du har øjet fokuseret på at vinde modpartens konge, så slår man den aldrig!

Man er ikke tvunget til slå modstanderens brikker, og man kan ikke slå sine egne brikker.

Brikkernes Bevægelsesmønstre

Regel nr. 6: Monarken

Kongen, den vigtigste brik, bevæger sig eet felt ad gangen i en vilkårlig retning.

Regel nr. 7: Dronningen

Dronningen, den stærkeste brik, bevæger sig i lige linjer på frie felter helt ud til brættets yderfelter.

Regel nr. 8: Tårnet

Tårnet, den solide officer, bevæger sig lige frem og tilbage samt lige til højre og venstre og helt ud til brættets yderfelter.

Regel nr. 9: Løberen

Løberen, den hurtige budbringer, bevæger sig diagonalt (på skrå) i lige linjer på frie felter helt ud til brættets yderfelter.

Bemærk, at en løber, der er født på et sort felt altid kun kan gå på de sorte felter og vice versa for en hvid løber.

Regel nr. 10: Springeren

Springeren, den uberegnelige hest, bevæger sig diagonalt fra hjørne til hjørne i en firkant på 2 x 3 felter. Springeren springer over de brikker, den møder på sin vej.

Den viste springer i illustrationen kan således vælge at flytte til et af de 8 markerede felter.

Bemærk: Står en springer på et af brættets hjørnefelter, vil den kun kunne flytte til to felter.

Regel nr. 11: Bonden

Bonden, det evige håb. Bonden går enten et felt fremad, når den blot går eller et felt diagonalt (skråt) fremad, når den slår.

Bonden er den eneste brik, der bevæger sig anderledes, når den slår. Bønderne kan aldrig flytte tilbage til et felt, hvor de tidligere har stået. De sorte bønder flytter i modsat retning af de hvide.

Bønderne til venstre i illustrationen blokerer for hinanden. Bønderne til højre i illustrationen kan tage hinanden.

Regel nr. 12: Det første Bondetræk

En bonde, der endnu ikke har været flyttet, må valgfrit gå et eller to felter lige fremad. Denne regel gælder således hvide bønder i række 2 og sorte bønder i række 7.

Regel nr. 13: Forfremmelse

En bonde, der er nået frem til sidste række og derfor ikke kan nå længere, skal efter spillerens eget valg forfremmes til enten en dronning, et tårn, en løber eller en springer.

(Oftest vælger man at lave bonden om til en dronning, da denne brik er den stærkeste. Det er således muligt at have mere end en dronning i sin hær.)

Regel nr. 14: En passant

En passant betyder “i forbifarten”.

Flytter man en bonde to felter frem (kun muligt fra startpositionen) op ved siden af en modstanderbonde, kan modstanderen med sin bonde slå ens bonde, som om man kun havde flyttet sin bonde et enkelt felt frem. Modstanderens bonde skifter således både række og kolonne og ender på feltet bag det felt ens egen bonde var rykket frem til.

Regel nr. 15: Hvornår En passant er tilladt

En passant-trækket er kun tilladt umiddelbart efter, at modstanderen har flyttet den bonde, der slås to felter frem.

(Man kan derfor ikke vente med trækket til to eller flere træk senere i partiet)

Regel Nr 16-20: rokaderegler

Regel 16

For at kunne rokere må der ikke stå brikker mellem kongen og det tårn, man vil rokere med (Rokaden er et dobbelttræk, hvor man flytter både sin konge og et af sine tårne. Rokaden er det eneste ‘træk’ hvor man må flytte to af sine egne brikker).

Regel 17

Rokadetrækket er ikke tilladt, hvis enten kongen eller det tårn, man vil rokere med, har været flyttet tidligere i spillet (Har man først een gang flyttet kongen, må man således aldrig rokere).

Regel 18
Rokadetrækket er ikke tilladt, hvis kongen er truet af en fjendtlig brik dvs. står i skak (Rokaden kan herefter godt senere udføres, hvis blot man har afværget truslen uden at flytte kongen).

Regel 19

Rokadetrækket er ikke tilladt, hvis kongen herved bevæger sig hen over et truet felt (Modstanderens kan således forsøge at forhindre rokaden ved at true strategiske felter omkring kongen).

Regel 20

Rokaden udføres ved, at kongen flyttes to felter til siden, og det tårn, der herefter står nærmest og aldrig har været flyttet, flyttes om på den anden side af kongen. (Kort rokade er, når der rokeres med det tårn, der i startopstillingen står nærmest kongen. Lang rokade er, når der rokeres med det tårn, der i startopstillingen står fjernest kongen).

Regel Nr. 21: Generel regel

For alle brikker gælder, at deres rækkevidde er begrænset af de brikker, der står på felter i
bevægelsesretningen (Bortset fra springeren må ingen brikker springe hen over andre brikker).

Regel Nr. 22: Slaget er tabt (SKAK MAT)

Når ens konge står i skak (er truet af en modstanderbrik), og stadig er truet af modstanderbrikker uanset hvilket skaktræk, der udføres, er kongen mat og slaget tabt.

Med andre ord er kongen mat, hvis trusler (skakker) mod kongen ikke kan pareres ved at:

Slå den fjendtlige (skakkende) brik
Stille en brik imellem kongen og den fjendtlige brik
Flytte kongen ud af farezonen.

Regel Nr. 23: TRÆD VARSOMT MED KONGEN

Man kan ikke spille uden sin konge, da modstanderen således ikke har noget at spille for.

Derfor er det ikke tilladt at stille sin konge i slag (på et truet felt), hvor modstanderen herefter kan slå den (Kongen kan kun elimineres ved at blive fanget i en mat. Se regel 22).

Regel Nr. 24: En redning i sidste øjeblik (pat)

Er man i den situation at man ikke kan gøre at lovligt træk, og kongen samtidig ikke er truet
af en modstanderbrik (står i skak) er der tale om pat og partiet er remis (uafgjort).

(Bliver ens konge til slut i partiet jagtet rundt i manegen, kan man håbe på, at modstanderen dummer sig og ved et uheld sætter een pat i stedet for for mat).

Regel Nr. 25: Dødt løb (Remis)

Har man til slut i partiet kun kongerne tilbage på brættet eller så få brikker, at det ikke for nogen af parterne er muligt at sætte den anden mat, er partiet remis (uafgjort).

I praksis spiller man sjældent, indtil en af parterne er sat mat. Det vil som oftest langt tidligere være klart, i hvilken retning vinden blæser. Herfor afsluttes partier ofte med at den nedkæmpede part resignerer ved række hånd og dermed opgiver kampen.

Ligeledes vil man også kunne enes om remis (uafgjort), hvis kampen synes at være lige, og ingen af
parterne ser sig i stand til at sætte den anden part mat.

I turneringsskak er der indført regler, hvor de situationer, der ikke kan vindes af nogle af parterne,
dvs sikre remissituationer, er nærmere beskrevet. Disse regler kan du læse nærmere på Dansk Skak Unions hjemmeside:

https://love.skak.dk/turneringssystemer/

Desuden kan du her se de praktiske regler, der gælder for alm. turneringsskak mht. tidsforbrug, notering af trækkene, brug af skakur osv.

På internettet er der i øvrigt uanede muligheder for online at få prøvet kræfter mod andre skakspillere.

https://online.skak.dk/2021/09/24/onlineskakturneringer/

Kjærulf Egeberg & Jens Brun Pedersen
Herning Skakklub

Lidt om SkakNotation

1. e4-e5, 2. Nc6-d4…

Forvirret? Velkommen til skaksprog!

For at holde styr på trækkene i et skakparti skal du ved turneringer notere dine egne og modstanderens træk ned. Herved sikres, dels at eventuelle ulovlige træk registreres, dels at du efter endt kamp kan gå hjem og analysere spillet. Hvad gik godt? Hvad var en klar smutter? En kæmpe brøler? Et fantastisk træk?

På Wikipedia finder du en grundig gennemgang af såkaldt algebraisk skaknotation oprindeligt udformet af Knudsen, John C.: Vejledning til numerisk notation, Dansk Skak Unions K-Skak Forum.

https://da.wikipedia.org/wiki/Algebraisk_notation_(skak)

skakuret

For at holde præcist øje med tiden bruger man et skak ur. Det har to ure, der skiftes til at tælle ned, hver gang du eller modstanderen efter at have foretaget et træk ved et tryk på en knap stopper nedtællingen på eget ur og starter nedtællingen på den andens.

Skakure er idag for det meste digitale og kan indstilles til mange forskellige turneringstyper.

En nærmere beskrivelse kan du finde her:

https://da.wikipedia.org/wiki/Skakur

Klar til at spille?

kontakt klubben idag!