Skak spilles af to personer (parter)  på et bræt med 8 x 8 felter, der er inddelt i rækkerne 1-8 og kolonnerne A-H.

Det kan ske, at der ikke er nummer- og bogstavmarkeringer på brættets sider. Så er det godt at huske, at “White is Right”; de hvide brikker stilles altid op, så de har et hvidt felt i det højre hjørne. 

Ligeledes er det nemt at placere dronningen, da den altid skal stå på samme feltfarve som brikkens farve. En lille huskeregel: “D for Dronning”.

Hver person råder over en hær bestående af 16 brikker (8 officerer og 8 bønder).

De to hære, som kaldes henholdsvis hvid og sort, består af følgende kampenheder: 1 konge, 1 dronning, 2 tårne, 2 løbere, 2 springere og 8 bønder.

Enhedernes (brikkernes) indbyrdes styrke målt i bønder viser sig i praksis at være: Dronning = 9, tårn = 5, løber og springer = 3.

Ved slagets (partiets) begyndelse er hærene opmarcheret i en stilling som vist her.

Spillet foregår ved at parterne skiftes til at manøvrere (trække) en af deres egne brikker.
Det er ALTID hvid, der foretager det første træk. Hvid har dermed initiativet, hvilket kan være en fordel.

De 6 typer af brikker har hvert sit bevægelsesmønster. Står en af modpartens brikker et sted ,hvor en af ens egne brikker må gå til, kan modpartens brik slås væk. Dette foregår ved, at man fjerner modpartens brik og i stedet stiller sin egen brik på feltet. Undtagelsen er modpartens konge. Selvom du har øjet fokuseret på at vinde modpartens konge, så slår man den aldrig! 

Man er ikke tvunget til slå modstanderens brikker, og man kan ikke slå sine egne brikker. 

Kongen, den vigtigste brik, bevæger sig eet felt ad gangen i en vilkårlig retning.

Dronningen, den stærkeste brik, bevæger sig i lige linjer på frie felter helt ud til brættets yderfelter.

Tårnet, den solide officer, bevæger sig lige frem og tilbage samt lige til højre og venstre og helt ud til brættets yderfelter.

Løberen, den hurtige budbringer, bevæger sig diagonalt (på skrå) i lige linjer på frie felter helt ud til brættets yderfelter.

Bemærk, at en løber, der er født på et sort felt altid kun kan gå på de sorte felter og vice versa for en hvid løber.

Springeren, den uberegnelige hest, bevæger sig diagonalt fra hjørne til hjørne i en firkant på 2 x 3 felter. Springeren springer over de brikker, den møder på sin vej.

Den viste springer i illustrationen kan således vælge at flytte til et af de 8 markerede felter.

Bemærk: Står en springer på et af brættets hjørnefelter, vil den kun kunne flytte til to felter.

Bonden, det evige håb. Bonden går enten et felt fremad, når den blot går eller et felt diagonalt (skråt) fremad, når den slår.

Bonden er den eneste brik, der bevæger sig anderledes, når den slår. Bønderne kan aldrig flytte tilbage til et felt, hvor de tidligere har stået. De sorte bønder flytter i modsat retning af de hvide.

Bønderne til venstre i illustrationen blokerer for hinanden. Bønderne til højre i illustrationen kan tage hinanden.

En bonde, der endnu ikke har været flyttet, må valgfrit gå et eller to felter lige fremad. Denne regel gælder således hvide bønder i række 2 og sorte bønder i række 7.

En bonde, der er nået frem til sidste række og derfor ikke kan nå længere, skal efter spillerens eget valg forfremmes til enten en dronning, et tårn, en løber eller en springer.

(Oftest vælger man at lave bonden om til en dronning, da denne brik er den stærkeste. Det er således muligt at have mere end en dronning i sin hær.)

En passant betyder “i forbifarten”. 

Flytter man en bonde to felter frem (kun muligt fra startpositionen) op ved siden af en modstanderbonde, kan modstanderen med sin bonde slå ens bonde, som om man kun havde flyttet sin bonde et enkelt felt frem. Modstanderens bonde skifter således både række og kolonne og ender på feltet bag det felt ens egen bonde var rykket frem til.

• For at kunne rokere må der ikke stå brikker mellem kongen og det tårn, man vil rokere med (Rokaden er et dobbelttræk, hvor man flytter både sin konge og et af sine tårne. Rokaden er det eneste ‘træk’ hvor man må flytte to af sine egne brikker).
• Rokadetrækket er ikke tilladt, hvis enten kongen eller det tårn, man vil rokere med, har været flyttet tidligere i spillet (Har man først een gang flyttet kongen, må man således aldrig rokere).
• Rokadetrækket er ikke tilladt, hvis kongen er truet af en fjendtlig brik dvs. står i skak (Rokaden kan herefter godt senere udføres, hvis blot man har afværget truslen uden at flytte kongen).
• Rokadetrækket er ikke tilladt, hvis kongen herved bevæger sig hen over et truet felt (Modstanderens kan således forsøge at forhindre rokaden ved at true strategiske felter omkring kongen).
• Rokaden udføres ved, at kongen flyttes to felter til siden, og det tårn, der herefter står nærmest og aldrig har været flyttet, flyttes om på den anden side af kongen. (Kort rokade er, når der rokeres med det tårn, der i startopstillingen står nærmest kongen. Lang rokade er, når der rokeres med det tårn, der i startopstillingen står fjernest kongen).

For alle brikker gælder, at deres rækkevidde er begrænset af de brikker, der står på felter i
bevægelsesretningen (Bortset fra springeren må ingen brikker springe hen over andre brikker).

Når ens konge står i skak (er truet af en modstanderbrik), og stadig er truet af modstanderbrikker uanset hvilket skaktræk, der udføres, er kongen mat og slaget tabt.

Med andre ord er kongen mat, hvis trusler (skakker) mod kongen ikke kan pareres ved at:

1. Slå den fjendtlige (skakkende) brik
2. Stille en brik imellem kongen og den fjendtlige brik
3. Flytte kongen ud af farezonen.

Man kan ikke spille uden sin konge, da modstanderen således ikke har noget at spille for.

Derfor er det ikke tilladt at stille sin konge i slag (på et truet felt), hvor modstanderen herefter kan slå den (Kongen kan kun elimineres ved at blive fanget i en mat. Se regel 22).

Er man i den situation, at man ikke kan gøre et lovligt træk, og kongen samtidig ikke er truet af en modstanderbrik (står i skak), er der tale om pat, og partiet er remis (uafgjort).

(Bliver ens konge til slut i partiet jagtet rundt i manegen, kan man håbe på, at modstanderen dummer sig og ved et uheld sætter pat i stedet for for mat).

Har man til slut i partiet kun kongerne tilbage på brættet eller så få brikker, at det ikke for nogen af parterne er muligt at sætte den anden mat, er partiet remis (uafgjort). 

I praksis spiller man sjældent, indtil en af parterne er sat mat. Det vil som oftest langt tidligere være klart, i hvilken retning vinden blæser. Herfor afsluttes partier ofte med at den nedkæmpede part resignerer ved række hånd og dermed opgiver kampen.

Ligeledes vil man også kunne enes om remis (uafgjort), hvis kampen synes at være lige, og ingen af parterne ser sig i stand til at sætte den anden part mat.

I turneringsskak er der indført regler, hvor de situationer, der ikke kan vindes af nogle af parterne, det vil sige sikre remissituationer, er nærmere beskrevet. Disse regler kan du læse nærmere på Dansk Skak Unions hjemmeside:

https://love.skak.dk/turneringssystemer/

Desuden kan du her se de praktiske regler, der gælder for alm. turneringsskak mht. tidsforbrug, notering af trækkene, brug af skakur osv.

På internettet er der i øvrigt uanede muligheder for online at få prøvet kræfter mod andre skakspillere.

https://online.skak.dk/2021/09/24/onlineskakturneringer/

Kjærulf Egeberg & Jens Brun Pedersen
Herning Skakklub