Det bliver nu lettere at spille skak i Herning forsåvidt angår tilmelding og betaling af indskud til skakturneringer arrangeret af Herning Skakklub.
Som altid tilmelder man sig en turnering under ‘turneringer’ på Dansk Skak Unions hjemmeside, skak.dk, hvortil klubben linker fra sin hjemmeside.
Det nye er, at fra og med turneringen Midtjylland Open 2026, betaler man sit indskud via systemet Nemtilmeld, hvor klubben har oprettet siden:
Tag et kik indenfor.🙂
Fordelene er, at der kan betales med mobilpay og alle gængse kreditkort, at klubbens kasserer ikke længere skal modtage betalinger direkte ind på klubbens bankkonto, hvor det er en udfordring at se, hvem indbetaler er, og endelig at udbetaling af gevinster kan ske direkte til turneringsvindernes konti fremfor at bøvle med kontanter når turneringerne slutter, og mange spillere har travlt med at komme hjem. 🛻🚗🚙🚂🚈🚃🚲🛴
Nemtilmeld er iøvrigt gratis at benytte for frivillige foreninger. Eneste omkostning er de gebyrer, bankerne under alle omstændigheder pålægger transaktionerne.
Ved du, at du vil deltage i Midtjylland 2026?
Så tilmeld dig og betal idag!
Vel mødt i Herning og god kamp!
