
Herning Skakklubs arkiv er den 21. januar 2025 blevet forsynet med fortegnelser over bymestre. Fortegnelsen rækker tilbage til år 1940 og indtil videre frem til 2024. Man kan se, hvem der vandt Byturneringen de enkelte år og hvilken spiller, der har vundet Byturneringen flest gange. Navne som Finn Pedersen og Sigfried From er værd at bide mærke i.
Ligeledes er Arkivet nu forsynet med en fortegnelse over vinderne af Amtsturneringen og Midtjylland Open. Fortegnelsen går tilbage til 1974 og indtil videre frem til 2024. Man kan se, hvem der vandt turneringen de enkelte år og også hvilke spillere, der har vundet flest gange samt hvilke klubber, der oftest har “hentet guldet hjem”. Umiddelbart ligger Holstebro Skakklub i spidsen med hele 16 sejre, men Herning Skakklub og den tidligere Herning Skakforening har tilsammen 18 sejre, så den lokale kappestrid ses tydeligt.
Du finder Arkivet via link nederst på hjemmesiden