
Vil du deltage i hurtigskakturneringen Årets første Træk 2025 lørdag den 4. januar i Herning Skakklub?
Hvis du ikke allerede har gjort det, så er det en god idé at tilmelde sig nu!
Siden jul er det nemlig gået stærkt med antallet af tilmeldte, der i skrivende stund er nået op på 64 skakspillere fra nær og fjern.
Der er dermed kun 30 pladser tilbage at tage af, før en tilmelding resulterer i at blive sat på venteliste.
Mange skakspillere har som bekendt for vane at tilmelde sig turneringer i sidste øjeblik, hvilket som regel er OK, selvom det kan give arrangørerne lidt uro i maven, men i dette tilfælde kan det altså anbefales at tage affære, så snart denne artikel er læst!
Du kan tilmelde dig her på hjemmesiden eller via DSUs turneringssystem.
Godt nytår og vel mødt i Herning!
