Tilmeldingen til det traditionsrige store slag på heden i klassisk skak er åben, og som altid håber Herning Skakklub, at de danske skakklubber vil indfri forventningerne og sende nogle af deres bedste spillere i kamp.
Herning Skakklub indbyder til 7-runders FIDE-ratet og koordineret EMT følgende 7 mandage: 20/1, 27/1, 17/2, 24/2, 10/3, 17/3 og 31/3 2025.
Spilletid: kl. 19-slut.
Spillested: Vestervangskolen, Indgang C, Gl. Skolevej 35, 7400 Herning.
Turneringsform: Der spilles i 8 mandsgrupper; evt. sidste gruppe som Monrad.
Betænkningstid: 90 minutter til 40 træk plus 30 minutter samt opsparet tid til resten af partiet – med tillæg af 30 sekunder pr. træk fra første træk.
Ved fremmøde senere end 30 minutter efter rundens start dømmes man som taber.
Udsatte kampe kan afvikles følgende torsdage: 20/2 og 27/3 2025.
Indskud: 150 kr. pr. person (kan indsættes på konto 7620 4604664, betales med MobilePay på 39085, eller betales kontant til kassereren).
Præmier: Hele indskuddet minus EMT afgift går til præmier.
Kantine: Der kan købes kaffe/te, øl/vand, brød og slik.
Tilmelding senest: torsdag, den 16. januar 2025 via DSU’s turneringssystem eller til Jens Lund Jensen pr. telefon 30608918 eller pr. e-mail til følgende adresse: hamborg@post10.tele.dk
Vel mødt!
BEMÆRK Under ‘Begivenheder’ her på siden kan du også finde turneringen og overføre den direkte til din egen elektroniske kalender.