Fra mandag den 4/11 opstarter Herning Skakklub en mindre forpligtende turnering i hurtigskak over 6 mandage for fremmødte spillere, et koncept klubben opstartede i 2023.
De spillere, der er mødt frem senest kl. 19 på nedenstående 6 mandage vil blive inddelt i 4-mandsgrupper efter hurtigskakratingtal.
I hver gruppe vil der blive spillet 3 runder hurtigskak, hvor betænkningstiden er 15 minutter til hver spiller til hele partiet med tillæg af 10 sekunder pr. træk. En gruppe vil typisk være færdigspillet senest ca. kl. 21.30 (ofte tidligere, meget sjældent senere), hvilket forhåbentlig vil virke tiltrækkende for mange.
Partierne vil blive hurtigskakratet. Der er ikke noteringspligt.
Der betales intet indskud.
Spillere fra hovedkredsens øvrige klubber har mulighed for at spille med i turneringen.
Der er INGEN TILMELDING! Det eneste, du derfor behøver at gøre, er at møde op senest kl. 19 på en eller flere af følgende mandage: 4/11, 11/11, 18/11, 25/11, 2/12, og 9/12 2024.
Spilledagene fremgår af begivenhedskalenderen, hvorfra du let kan overføre dem til din egen kalender.
Bemærk, at der er sammenfald på 3 mandage med klubturneringen i klassisk skak. Disse tre mandage kan deltagere i klubturneringen selvfølgelig ikke deltage i hurtigskakturneringen, men naturligvis velkomne til at deltage de øvrige tre aftener.