Ikke mindre end 14 unge potentielle nye medlemmer mødte op til Herning Skakklubs arrangement.
Aftenen blev indledt med en times undervisning i skakteori ved Steen Juhl Mortensen, hvor blandt andet begrebet opposition i afslutningsspillet kom i spil.
Herefter startede en turnering i hurtigskak med 7 minutter til hver skakspiller pr parti, hvor de mange nye fik spillet mod garvede klubmedlemmer og hinanden.
Mange gav i løbet af arrangementet udtryk for at ville melde sig ind, nogle havde endda allerede benyttet sig af indmeldelsesformularen her på hjemmesiden under fanwn Bliv Medlem.
Alle er blevet opfordret til at deltage på mandag den 16/9, hvor klubben afholder en undervisningsaften, hvor de er mere end velkomne til at medbringe en ven eller to.
Hvis du overvejer om skak kunne være noget for dig, men var forhindret i at deltage i åbent hus arrangementet, er du således velkommen til at deltage i undervisningsaftenen kl. 19.00 på mandag, den 16/9-2024. 🙂