Den 19. august indleder Herning Skakklub sæsonen med den årlige klubturnering. Tilmeldingen er lukket, og der er i alt tilmeldt 37 skakspillere, heraf 8 i mesterklassen (rating 882 – 2101). Der er tilrejsende skakspillere fra Holstebro Skakklub, Silkeborg Skakklub af 1930, Aulum Skakklub samt Vorgod Skakklub.
Spillerne er inddelt i fire grupper. De tre øverst ratede grupper spiller i hver gruppe alle mod alle, mens den lavest ratede gruppe, der består af 13 skakspillere (+bye) spiller Monrad, altså første runde som oplistet, anden runde vindere af første runde mod hinanden, tabere ligeså, hvorved man fra anden runde hele tiden vil mødes med en ligeværdig modstander. Det følger heraf, at anden runde først kan lægges, når resultaterne af første runde foreligger, så følg med i turneringen for at vide, hvem der skal spille mod hvem.
Af Herning Skakklubs 45 medlemmer deltager i alt 29 skakspillere. De resterende 16 mand er, hvis de ikke er draget på ferie, ramt af sygdom etc., derfor tilgængelige mange kommende mandage, så man kan som nyt medlem sagtens have nogen at mødes med over et slag skak eller to. Man behøver således ikke at vente til Åbent Hus arrangementet den 9/9 med at møde op.