Det er ganske vist. Snart kan medlemmerne af Herning Skakklub trække i trøjen.

Som oplyst på generalforsamlingen ville der snart komme mulighed for at repræsentere Herning Skakklub langt mere tydeligt end tidligere ved turneringer i det ganske danske land og i udlandet, idet bestyrelsen har besluttet at få lavet en serie mørkeblå trøjer med klubbens logo på.

I skrivende stund er klubtrøjerne er netop hjemkommet færdiggjort med påsyet logo både for og bag, og snart vil der komme en melding om pris, og til hvem, du skal henvende dig, så du kan få dig en klubtrøje.

FÅ EN TRØJE GRATIS

Hvis du vælger at hjælpe klubben med torveaktiviteten lørdag den 8. juni 2024 fra 10.00 til 15.00, udleverer bestyrelsen en klubtrøje til dig, som du så skal have på under aktiviteten, og efterfølgende kan beholde kvit og frit.

På den underskønne model her nedenfor kan du se, hvordan trøjen tager sig ud.