Fra lørdag den 8. juni afholder Herning Kommune kulturfestuge. Herning Skakklub deltager lørdag kl. 10.00-15.00 på torvet med : Skak for alle – oversize edition.

Kom forbi børne- og familie-aktiviteterne til Kulturfest Herning og mød Herning Skakklub.

STYRK DIN VIGTIGSTE MUSKEL – HJERNEN!
Kom forbi børne- og familie aktiviteterne til Kulturfest Herning og mød Herning Skakklub på torvet.

SPIL MOD OG LÆR AF ERFARNE SPILLERE
Der er erfarne skakspillere tilstede på dagen, der er klar til at lære fra sig. Du kan spille hurtigskak mod dem eller udfordre en ven ved små caféborde.

OPLEV EN SKAKTURNERING
I dagens anledning spiller Herning Skakklub en turnering mod Silkeborg Skakklub med store skakbrikker midt på torvet. Følg turneringen fra sidelinjen og gæt på, hvilke træk, der vil blive spillet.

FIND UD AF OM DU VIL VÆRE MEDLEM
Hvis du gerne vil finde ud af, om et medlemskab af Herning Skakklub kunne være noget for dig, så tag imod folderen om klubben, der uddeles på torvet.

DELTAG I KONKURRENCEN OG VIND
Folderen indeholder en konkurrence, hvor du kan vinde ½ års GRATIS medlemskab af Herning Skakklub ved at løse 3 skakopgaver, aflevere kuponen til klubbens Åbent Hus arrangement efter sommerferien og deltage i lodtrækningen om præmien.

Se programmet for kulturfesten her