Herning 3 vinder 1. pladsen i turneringens C-række med 22 point.
3 4-0 sejre og 3 2-2 sejre har før 7. og afgørende runde bragt Herning 3 i spidsen af C-rækken i turneringen med 18 point.
I 7. runde skulle Herning 3 møde Holstebro, men i 11. time måtte Holstebro desværre meddele, at de ikke var i stand til at stille med et helt hold. Kun 2 spillere kunne møde, hvilket jf. turneringsreglementet betyder, at holdet under alle omstændigheder dømmes som taber af alle 4 kampe, altså 4-0 til Herning 3.
Forud for 7. runde førte Herning 3 som nævnt C-rækken med 18 point. Herefter følger Herning 4 med 14½ point og Holstebro og Viborg begge med 14 point. Skulle Herning 3 således undgå at vinde C-rækken, skulle holdet tabe alle sine kampe mod Holstebro og Herning 4 vinde alle sine mod Kjellerup.
Det bliver nu spændende at se, hvilket hold, der indtager 2. pladsen i turneringen…
Herning 3 består af Thomas Stubkjær, Kurt Kibsgaard, Hans Jensen og Jens Brun Pedersen. Grundet sygdom har Flemming Sangild en enkelt gang trådt til som reserve og Harish S. Rao ligeledes været parat som reserve til 7. runde.