
Med en sejr på 6-2 over Horsens Skakforening i 4. runde i Dansk Skak Divisionsturnering er Herning Skakklub nu placeret som nr. 3, hvilket til næste år giver adgangsbillet til den reformerede divisionsturnering.
Sejren kunne meget let være blevet større; på 3. bræt lavede Jesper Maul en regulær gedebuk i en helt lige stilling, hvilket kostede en officer. Selvom Jesper sled længe i dronningeslutspillet for at få sat evige skakker ind, måtte han til sidst kapitulere. Sjældent at Jesper laver den slags fejl, men der kan ske fejl i den bedste forretning.
Undertegnede var den store synder; min modstander spillede med hvid en række slappe åbningstræk, der tillod mig at udligne spillet næsten omgående. Uden større problemer fik jeg klar fordel, men kunne på trods af dette ikke finde det afgørende hug, selvom mulighederne var mange. Meget ringe. En masse tid blev brugt på ingenting, så jeg så mig nødsaget til at foreslå remis i en fordelagtig stilling med kun 5 minutter og ti træk tilbage.
Til gengæld var der ikke tvivl om resultaterne på 1.,3., 5. og 6. bræt, hvor Ole Mikkelsen, Flemming Nielsen, Klaus Christensen og Christian Dahl sikkert kørte det hele point hjem. Klaus Christensen og Christian Dahl vandt sikkert fordelagtige slutspil, mens Flemming Nielsens modstander måtte kæmpe med et fejlagtigt tårntræk, som Flemming dygtigt udnyttede.
På 7. bræt skete følgende:
(KLIK PÅ ET TRÆK FOR AT SE BRÆTTET)
Hvid: Thorkild Borup Nielsen, Herning.
Sort: Jesper Lundager, Horsens.
På bræt 2 spillede John Noe en fredelig remis med Henrik Svane, Horsens.
– Steen Juul Mortensen