I weekenden 11.11.23 – 12.11.23 blev der afholdt DM i hurtigskak for seniorer med Herning Skakklub som arrangør.

Der deltog 20 spillere i kategorien 50+, heraf 9 spillere med rating over 2000, hvoriblandt var at finde FM Finn Pedersen fra Århus Skakklub/Skolerne med rating 2397, IM Uffe Vinter-Schou samme klub med rating 2355 og FM Allan Holst, Viborg Skakklub med rating 2300. Herning Skakklub stillede med 6 spillere i kategorien både nye og erfarne.

I kategorien 65+ deltog ikke mindre end 43 skakspillere, heraf 14 spillere med rating over 1970, hvoriblandt var at finde FM Per Næsby Andersen fra Nørresundby Skakklub med rating 2295 og FM Jørgen Jørgensen fra Skørping Skakklub med rating 2137.

Intet er dog på forhånd afgjort i skak, hvilket turneringens resultater også bærer præg af.

Blandt de højest ratede i kategorien 50+ løb IM Uffe Vinter-Schou, Århus Skakklub/Skolerne med 7 sejre ud af 8 mulige af med sejren skarpt forfulgt af Claus Rossen, Viborg Skakklub med 6 sejre ud af 8 mulige.

Uffe Vinther-Schou og Claus Rossen
Uffe Vinther-Schou og Claus Rossen. Fotograf Jesper Simonsen.

Blandt skakspillerne under rating 2000 i kategori 50+ fandt Esben Dige, Esbjerg Skakklub frem til vinderpodiets førsteplads efterfulgt på 2. pladsen af Poul Nørgaard, Skanderborg Skakklub.

Nørgaard og Dige
Poul Nørgaard og Esben Dige. Fotograf Jesper Simonsen

Kategorien 65+ blev blandt de højest ratede vundet af Lars Wilton Pedersen fra Esbjerg Skakklub, og 2. pladsen gik til Peter Jørgen Dam Mikkelsen, Skørping Skakklub.

Mikkelsen og Wilson
Peter Dam Mikkelsen og Lars Wilton Pedersen. Fotograf Jesper Simonsen

I mellemkategorien, der omfattede spillere med rating mellem 1970 og 1730, vandt Kaj S. Munk, Skanderborg Skakklub foran Bjarne Sønderstrup, Aalborg Skakforening af 1889.

Sønderstrup og Munk
Bjarne Sønderstrup og Kaj S. Munk. Fotograf Jesper Simonsen.

Endelig blev det i kategorien med rating under 1730 til en sejr til Finn Andersson, Randers Skakklub og en andenplads til Christian Gottschalck, Nørresundby Skakklub.

Gottschalck og Andersson
Christian Gottschalk og Finn Andersson. Fotograf Jesper Simonsen.

Den store overraskelse – også for ham selv – var ifølge hans eget udsagn, at vinderen af 65+ blandt de højest ratede blev Lars Wilton Pedersen (rating 1999) fra Esbjerg Skakklub.

For nærmere information om resultater besøg arkivet på Dansk Skak Unions hjemmeside