Det er allerede nu muligt at tilmelde sig Herning Skakklubs byturnering, der åbner Sæson 2022/23 mandag den 22. august kl. 19.00.
Turneringen spilles på Vestervangskolen, Gl Skolevej 35 i Herning, hvor Herning Skakklub holder til. Der er adgang via indgang C.
Byturneringen afvikles over 7 på hinanden følgende uger. Det koster kr. 150,- at deltage. Pengene går ubeskåret til præmier.
Turneringen er åben for alle, så selvom du ikke er medlem af Herning Skakklub kan du sagtens spille med, og overvejer du at blive medlem af Herning Skakklub kan du jo benytte lejligheden til at finde ud af, om du har, hvad der skal til for at gennemføre en skakturnering.
Da turneringen starter præcis kl. 19.00 er det en rigtig god idé at møde i god tid.