I mange tidligere film med skakspil har man begået skaklige bommerter. Ofte er brættet vendt forkert i forhold til brikkerne, og ofte er brikkerne flyttet forkert af skuespillerne.
Man bad derfor IM Jeremy Silman om hjælp til at sørge for, at filmscenen blev så “skaklig korrekt” som mulig, hvilket den ikke er i bogudgaven.
Her i filmen agerede skuespillerne/statisterne selv brikker, og Jeremy Silman var på baggrund af krav fra manuskriptforfatter og producer kommet frem til viste stilling:
Harry Potter er løberen på a3, Ron er springeren på g5 og Hermione er tårnet på f8.
Sorts umiddelbare trussel er Sh3 mat. Så hvid spiller:
1 Dxd3
Det var et krav fra produceren, at der skulle slås en brik i første træk!
1 – Tc3!
En lille kombination, hvor tårnet ofres, skal få publikum til at blive arrige på dronningen!
2 Dxc3
Sort kan nu sætte mat i to træk, men det ville IKKE være den rigtige løsning. Hvorfor? Fordi 2 .. Lc5+ 3. Dxc5 Sh3 mat vil koste Harry Potter livet! Derfor må Ron lade livet med:
2 – Sh3!
3 Dxh3 Lc5+
Nu må dronningen til publikums store fornøjelse lade livet for at beskytte kongen.
4 De3 Lxe3 mat
Men som det så ofte går med større filmproduktioner bliver mange lækkerier barberet bort under klipningen. Hele skakscenen blev herefter reduceret ned til Sh3+ (Rons offer) og Le3 mat. (Bemærk, at trækket Le3 i filmen ikke slår dronningen) Meget sørgeligt.
For at føje spot til skade blev Jeremy Silmans navn ikke engang nævnt i filmens takkeliste. Senere kunne man læse i et skaktidsskrift, at filmens skakscene var inspireret af et skakparti mellem Jovanovic-Manzardo, Imperia 1967. Spiller man partiet igennem, ser man ingen nævneværdig lighed med Potter scenen!