Afbrud

Det tidspunkt, hvor der tages et hængeparti

Afbytning

Afbytning i skak refererer til situationen, hvor begge spillere gensidigt bytter materiale af omtrent samme værdi. For eksempel kan man bytte en bonde for en bonde, en løber for en springer eller en dronning for to tårne. Når der sker afbytning, øges den relative værdi af eventuelle materielle fordele, der allerede er til stede på brættet., afvikling

Afbytningsvariant

Afbytningsvarianter findes omtalt i forbindelse med åbningerne Aljechins Forsvar, Dronningegambit, Fransk, Grünfeld-indisk, Spansk og Slavisk.

Afdækkerskak

En skak, der gives ved, at en brik rømmer en række/linje/diagonal, ad hvilken en bagvedstående brik af samme farve derefter giver den fjendtlige konge skak. Medmindre kongen kan slå den afdækkende brik, kan denne frit føre eventuelle trusler ud i livet. Hvis både den afdækkende og den bagvedstående brik giver skak, taler man om afdækkerdobbeltskak eller blot dobbeltskak.

Afledning

Bestanddel i kombinationer, hvis pointe er, at en forsvarsbrik lokkes eller tvinges til et uhensigtsmæssigt felt, hvorfra den ikke længere kan varetage sine funktioner. Bruges af og til synonymt med henledning og er beslægtet med magnetskak.

Afslået

En afslået gambit findes enten som led i behandlingen af åbningen, fx Afslået Göringgambit under Göringgambit eller som selvstændigt opslag umiddelbart efter åbningen, fx Dronningegambit, afslået.

Afslået Dronningegambit

Dronningegambit

Afslået Kongegambit

Kongegambit, afslået

Afvikling

Ophævelse af stillingens spænding ved afbytning, der fx fører fra en uklar fordelagtig stilling til en klart vundet. Bruges også om officersafbytninger, der fører fra midtspil til slutspil. Afvikling kan evt. benyttes til standsning af et fjendtligt angreb.

Aktiv

1) Aktiv brik; brik, der er posteret således, at den har stærk indflydelse på stillingen; evt. med mulighed for flere stærke træk, der udgør væsentlige trusler.

2) Aktiv stilling; en stilling, i hvilken en spiller har mulighed for at sætte sin egen plan i værk og altså har sine brikkers bevægelighed uhindret af omgående trusler fra modstanderen. 

3) Aktiv spiller; en spiller, hvis stil er mere ”direkte” og aggressiv en d en passiv spillers. Anvendes ofte om spillere, der satser mere på det taktiske end det positionelle moment i skak.

4) Aktiv spiller; modsat passiv spiller i henseende til selve det at spille skak. Man kan være passiv på mange måder. En topspiller opføres således som passiv på ratinglisterne, hvis han i en vis periode ikke har spillet topskak, selv om han i øvrigt har været aktiv i sin klub. Men også i en klub har man aktive medlemmer, der spiller jævnligt og deltager i det daglige liv, og passive medlemmer, der kun dukker op af og til, og som oftest betaler et nedsat kontingent.

Albino

Præcisering: Fire træk af samme hvide bonde, placeret på anden række

Algebraisk notation

Skaknotation

Alle-mod-alle turnering

(Engelsk: Round Robin tournament). Turnering, hvor samtlige deltagere når at mødes indbyrdes én gang. En Alle-mod-alle turnering anses for at være en retfærdigere turneringsform end de former, der må praktiseres i større, åbne turneringer. En Alle-mod-alle turnering kan gøres fuldstændig retfærdig ved at blive dobbelt-rundig. Dermed mødes alle spillere indbyrdes to gange med omvendte farver.

Amatør

Modsat professionel. I skak har man siden OL i Haag i 1928 ikke skelnet mellem professionelle og amatører og har derved undgået megen uenighed og dobbeltmoral. Et individuelt amatør-VM blev afviklet samtidig med OL, men på kongressen 1928 blev denne skelnen opgivet, ikke mindst efter pres fra England, der ikke havde sendt hold. Amatør benyttes ofte om en anonym spiller i simultanforestillinger (eks: Bent Larsen – Amatør).

Angreb

En brik, der kan slå en fjendtlig brik, siges at angribe denne. Desuden: Fremstød med en eller flere brikker i erobringsøjemed. Angreb kan rettes mod felter, en eller flere af modstanderens brikker, typisk kongen. Intet parti kan vindes uden angreb på og matsætning af modstanderens konge, men hvor der er tale om velkendte, tekniske matsætninger, fx med konge + dronning mod konge vil det ikke blive omfattet som angreb. Ved angrebssejr forstås normalt gevinst efter kongeangreb, hvor forsvarer og angriber råder over mange brikker. Hyppigt sker angreb under materielle ofre, hvilket leder til udtrykket offerangreb.

Angrebstræk

Træk, der indgår i et angreb. I modsætning til laveringstræk og forsvarstræk.

Antipositionel

I enhver stilling kan påvises positionelle bestanddele af vigtighed for stillingens sammenhængskraft. Træk, der ikke tager hensyn til disse bestanddele, men fører til svækkelser, er Antipositionelle, ligesom en plan kan være antipositionel ud fra analoge betragtninger. Ikke sjældent er korrekte angrebstræk tilsyneladende antipositionelle, fordi en heldig gennemførelse af angrebet koster positionelle ofre.

Arbiter

Engelsk udtryk for turneringsleder og dommer

Baby-orangutang

Spøgefuldt navn for åbningen 1. b3 givet af Bent Larsen, som indførte dette træk i moderne stormesterpraksis. Åbningen kaldes normalt Larsens Åbning eller Nimzowitch-Larsen-angreb. Spøgen går på ”reduktionen” af det dårligere træk 1. b4 Orangutang.

Baglinje

Hvids baglinje er felterne a1-h1 og Sorts a8-h8. Især efter rokade bag en intakt bondekæde er Baglinjen tilbøjelig til at blive svag, og der kan optræde mat på B, også kaldet mat i bunden.

Bedste træk, det

Betegnelse for det stærkeste træk en spiller kan gøre i en given stilling; i problemskak identiske med førstetrækket, nøglen. I mange positioner er det vanskeligt at afgøre, hvilket træk der er det bedste træk, eæer om der er et bedste træk, idet en række træk hver kan have dyder og lyder, der skal vejes mod hinanden. Endvidere kan psykologiske årsager gøre, at et træk, som objektivt er det bedste træk, må forkastes i en given situation. Mange skakspilleres problem er ønsket om at gøre det bedste træk i enhver stilling og det deraf følgende tidsforbrug, der truer med at blive for stort og føre til tidnød og evt. tidsoverskridelse. Andre spillere er tilfredse med i enhver stilling at finde et godt, men ikke nødvendigvis det bedste træk. En simultanforestilling er et typisk eksempel på skak spillet med gode træk i stedet for ”bedste” træk. Simultanspilleren har ikke tid til atfinde det bedste træk i en stilling, men foretager med sekunders betænkning, hvad et hurtigt overblik fortæller ham er et godt træk.

Bedømmelse

1) Bedømmelse af en stilling og dens krav. Den analyse, en spiller foretager, mens han spiller et parti.

2) Bedømmelse af et afbrudt parti for at afgøre det sandsynlige udfald. En fremgangsmåde, der især anvendes i turneringer, hvor der er begrænset tid til rådighed, fx korrespondanceturneringer, som man ikke ønsker strækker sig over mere end et bestemt åremål. I mange turneringer, især amerikanske, afrydes skakpartier efter et bestemt tidsrum, hvorefter endnu uafgjorte partier afgøres ved bedømmelse af en kompetent komite. Bedømmelse er en vanskelig og tvivlsom sag, og ofte tillægges spillere ved bedømmelse en spillevis til opnåelse af remis eller gevinst, som de aldrig ville kunne gennemføre over brættet.

Befri sig

Spille sig ud af en stilling, der er hæmmet ved manglende bevægelses- eller udviklingsmuligheder. Det kan ske såvel langsomt som i forbindelse med en likvidation.

Betænkningstid

Den tid, der tildeles hver spiller til et turneringsparti, og som måles på skakuret. Betænkningstiden kan enten være et tidsrum, inden for hvilket hele partiet skal være spillet, eller et tidsrum pr. antal træk, i normal turneringstræk 40 træk på 2½ time og derefter 16 træk pr time. Der er gjort talrige forsøg med anden betænkningstid, bla. Den såkaldte Islandic Modern med 30 træk på 90 minutter og derefter 20 træk i timen. Specielle skakformer har en anden betænkningstid fx lynskak og hurtigturneringer af diverse slags.

Bevisparti

Et konstrueret parti, der fører til en givet stilling, som vha. bevispartiet påvises at være mulig. Evt. kan via et bevisparti påvises, at bestemte træk i den givne position ikke er lovlige, fx rokade, eller det kan påvises, hvem der er i trækket. Bevisparti er ofte en del af retrograd analyse.

Bevægeligt bondecentrum

Intakte centrumbønder, der kan frem uden umiddelbart at blive blokeret.

Binding

En brik, der er angrebet af en langtrækkende fjendtlig brik, og som ved at trække udsætter en anden, mere værdifuld brik af samme farve for at blive slået, siges at være bundet.

Binding er kun helt sikker, hvis det er kongen, der står bag den bundne brik, da det så er ulovligt at trække den. I andre tilfælde kan et træk med den bunde brik være et offer, der på lidt længere sigt fører til gevinst trods det omgående tab, fx i den kendte åbningsfælde Legal’s mat.

Blindskak

Skak, hvor en eller begge spillere spiller blindt, altså ikke ser bræt og brikker under spillet. Der spilles næsten ingen specielle turneringer i blindskak, hvis største udbredelse er blindsimultan, hvor det har stor underholdnings- og propagandaværdi.

Blokade

Et positionelt begreb, som i 1920erne blev populariseret af Nimzowitsch.  I den snævre betydning menes den mekaniske standsning af en bonde med en officer, som kaldes blokøren. I bredere betydning består blokade i en forhindring af modstanderens fremrykningsmuligheder.

Blokere

At anlægge en blokade.

Bondecentrum

Den ideale opstilling af centrumbønderne på d4 og e4 for Hvid, eller d5 og e5 for Sort. Hvis en af løberbønderne eller begge også er rykket et dobbeltskrift, taler man om et bredt bondecentrum. Det har været kendt i århundreder, at et bondecentrum virker indsnævrende på modstanderens spil. I det 20. århundrede har man opdaget, at et bondecentrum kan blive et angrebsmål, og der spilles nu mange åbninger, hvor en af parterne, oftest Hvid, får lov til at besætte centrum med bønder.

Bondehalvcentrum

Opstilling af en centrumbonde og dens nabo løberbonde på 4. (Hvid) eller 5. (Sort) række. Bondehalvcentrum har en lignende virkning som et bondecentrum og bruges, hvis det ikke blokeres i tide, som murbrækker for et angreb.

Bondekapløb

To fribønder løber mod hver sin baglinje. Normalt vil det være afgørende af få dronning først, hvorfor tempo spiller en afgørende rolle.

Bondens kvadrat

Når en fribonde på vej mod sit forvandlingsfelt jages af den fjendlige konge, afhænger udfaldet af, om kongen befinder sig i bondens kvadrat. Kvadratets sider udgøres af det antal felter, bonde er fra forvandling.

Bondestorm

Angreb med to eller flere bønder over en bred front. Bondestorm kan have forskellige formål: at forvandle en bonde, at slå en konges bondeforsvar i stykker, at få modpartens officerer til at indtage ugunstige pladser etc. Et parti, hvor spillerne rokerer til har sin side, udvikler sig som regel således, at begge indleder en bondestorm mod den fløj, hvor modpartens konge står, og det hurtigste angreb slår igennem.

Buk (gedebuk)

Slangudtryk for grov fejl. Også verbet at bukke findes, fx ”han bukkede sin stilling væk i tidnød”.

Bundet brik

En betegnelse for en brik som ikke kan trække uden at en bagved stående værdifuld brik kommer i slag. Fx er en sort Se4 en bundet brik, hvis der står et hvidt tårn på e1 og en sort konge eller dronning på e8, se også binding.

Centralisering

At søge modcentralfelterne med officererne som et selvstændigt, foreløbigt strategisk mål. Centralisering giver ofte mulighed for angreb, og beherskelsen af centrum sikrer i høj grad mod fjendtlige angrebsforsøg. Erkendt som strategem af Nimzowitsch og accepteret af alle moderne skakspillere.

CGM

Stormester i korrespondanceskak.

CIM

International mester i korrespondanceskak.

Demonstrationsbræt

Stort skakbræt, fx 1×1 meter, til at hænge op eller anbragt lodret på et stativ. Brikkerne står på en hylde langs rækkernes underkant eller sidder fast med kroge eller magneter. Anvendes til undervisning go som hjælp til tilskuerne ved matcher og turneringer.

Dobbeltangreb

Angreb på to eller flere brikker i et og samme træk kaldes et dobbeltangreb. Ofte en metode til materielgevinst.

Doble tårne

At placere begge sine tårne på samme linje eller række, ad hvilken de kan virke og angribe sammen. At doble tårne er et kraftigt angrebsmiddel på en åben linje eller en vigtig række i modpartens lejr.

Dronningegambit

En række åbninger efter 1.d4, d5 2. c4.  Hvid tilbyder en bonde for at lokke Sort til at opgive centrum.

DSU

Dansk Skak Union

Dublering

Placering af begge en spillers tårne på samme linje, Doble tårne

Dårlig løber

En løber kaldes dårlig, hvis den i en stilling med fastlåste bønder bevæger sig på samme farve som egne blokerede bønder. Den er afskåret fra at angribe modstanderens bønder og derfor passiv. Ikke desto mindre viser mesterpraksis, at en dårlig løber i samarbejde med andre brikker kan være en yderst virkningsfuld brik aka God løber.

e.p.

Forkortelse for en passant

En prise

Fransk udtryk med betydningen til at slå.  En skakbrik siges at være i slag eller e p, hvis den kan slås gratis, altså uden at modstanderen kan slå tilbage.

Engelsk notation

Identisk med deskriptiv notation

Erobringssejr

I de tidlige skakformer, indtil spillet nede Europa, kunne man ikke blot vinde ved at sætte mat, men også ved at fratage kongen alle hans mænd, altså ved at vinde samtlige brikker bortset fra kongen. Denne sejr blev kaldt for en erobringssejr.

Evig skak

Byder en spiller den fjendtlige konge skak i hvert eneste træk uden at kunne sætte mat, giver han evig skak, og partiets resultat er remis. Evig skak er blandt de vigtigste muligheder for at redde remis i en underlegen stilling.

Familieskak

Udtryk for en særlig farlig Springergaffel, hvor springeren giver skak samtidig med at angribe såvel dronning som et tårn – hele familien.

Fastlåst centrum

Bondeformation i centrum, der karakteriseres af gensidige bonde-blokader i linierne og af, at bønder ikke kan slå bønder, fx hvde bønder c4, d5, e4 og sorte bønder c5, d6, e5.

Fianchetto

Italiensk: Lille flanke. Betegnelse for opstilling af løberne på g2, b2, g7 og b7, hvor de angriber af de lange diagonaler gennem centrum. Det blev meget populært at fianchettere løberne efter 1920 med den hypermoderne skoles gennembrud.

FIDE

Féderation Internationale des Echecs

FM

FIDE-mester

Fingerfejl

Udførelse af et ikke tilsigtet træk ved en fejltagelse. Optræder ofte, når en længere trækserie er planlagt, og spilleren ved et øjebliks ubetænksomhed ombytter to træk.

Flankeåbninger

En betegnelse for hvide åbningssystemer, hvor Hvid ikke bekender kulør i centrum fra starten, men flankeudvikler løberne med g3 og b3. Hvid påvirker centrum indirekte for at lokke Sort til at besætte centrum med bønder, hvorefter Hvid vil sprænge det sorte centrum i luften. Den hvide strategi blev populariseret af  Retí i 1920erne og har siden været meget populær.

Flydende bondecentrum

Central bondeformation, hvor parterne har slagkontakt og/eller fremrykningsmulighed. I modsætning til fastlåst centrum.

Forbundne bønder

Bønder af samme farve placeret på nabolinjer, fx bønder på c3, og d3. Specielt forbundne fribønder spiller en rolle, idet disse på deres vej til forvandlingsfelterne kan skaffe sig dækning af naboen. Bønder på c2 og d7 er også pr definition forbundne, men er pga den vertikale afstand berøvet evnen til gensidig støtte.

Forgave

Styrkeforholdet i et skakparti kan udjævnes ved, at den stærkere spiller giver den svagere en forgave. Dette kan ske på tre måder:

1. Han kan give materiel forud.

2. Han kan give et eller frele træk forud.

3. Han kan give modstanderen bedre tid på uret.

Nu anvendes benyttes som regel kun den sidste mulighed.

Forgiftet bonde

Et udtryk man ofte benytter om en bonde, som umiddelbart kan slås, men som enten er indirekte dækket ved en kombination, eller giver kompensation til den, der ofrer den.

Forhånden, i

Det forhold, at Hvid vælger en opstilling, der normalt spilles af Sort.

Forpost

Officer placeret i nær kontakt med modpartens stilling. Værdien af en forpost afhænger blandt andet af, hvor let den kan angribes eller fordrives, Særlig springeren med sin evne til at true felter bag den fjendtlige bondekæde er velegnet som forpost, søm i knæet.

Forsvarspil

Direkte forsvarsspil består i at dække sig mod umiddelbare trusler, men mere avanceret at forhindre fjendtlige angreb i overhovedet at opstå.

Forvandlingsfelt

Det felt, på hvilket en bonde når ottende række og derfor kan forvandles til en officer.

Fribonde

Betegnelse for en bonde, som ikke har fjendtlige bønder foran sig, hverken på egen linje eller nabolinjerne. Modstanderen kan kun standse fribønder med officerer.

Frigørelse

En bundet brik kan frigøres:

1) direkte ved, at den bindende brik forlader tamalinjen.

2) indirekte ved, at en anden brik besætter bindingslinjen (interferensfrigørelse)

Frit p<rti

Et parti spillet under uformelle former, dvs. uden for turnering og som regel uden ur.

Fritræk

Man råder over et fritræk, hvis modstanderen i et af sine følgende træk er tvunget til at udføre et forudsigeligt og for spilforløbet i øvrigt ligegyldigt træk; hvis han fx skal slå en indespærret brik.

Fælde

En fælde består af en variant, som ser gunstig ud for modstanderen, og som man bevidst vil lokke ham til at vælge. Der skelnes mellem sunde fælder, hvor fældestillerens egen stilling ikke lider overlast, hvis modstanderen ikke går i fælden, og usunde fælder, der nok virker efter hensigten, hvis modstanderen plumper i, men som efter korrekt spil fører til en forringelse af egen stilling. I mange fælder er det lagt lokkemad, men eftersom tilbudt materiale maner til forsigtighed (”I fear the Greeks, even when they bring gifts”), har de bedste fælder ingen lokkemad. Jo dårligere en stilling, man har, jo mere ”usund” kan man tillade sig at være med sine fælder.

Gaffel

Et dobbeltangreb, hvor en brik angriber to mere værdifulde modstanderbrikker samtidigt, fx kan en bonde angribe to officerer eller en springer angribe en dronning og tårn, evt også kongen, familieskak.

Gambit

Et udtryk for en åbning, hvor den ene spiller ofrer materiale, oftest en bonde. Udtrykket er afledt af det italienske gamba, der betyder ben og har noget med at spænde ben at gøre. Det er meningen, at modstanderen skal snuble over det tilbudte materiale.

Garderet fribonde

Fribonde, der er dækket af en bonde.

Gendrive

At påvise en fejl i den af modstanderen tilsigtede variant. Ikke sjældent lykkes det i topskak at gendrive en åbningsvariant ved brættet, som modstanderen har forberedt hjemme. Også (fejl)kombinationer ses tit gendrevet.

Gendrivelse

Træk eller trækfølge, der påviser en fejl i en af modstanderen tilsigtet variant.

Gennembrud

Trækfølge, der fører til, at et fjendtligt frontafsnit bryder sammen. Et gennembrud behøver ikke være afgørende, da modstanderen kan være i færd med aktioner, der mere end opvejer gennembruddet.

Gevinststilling

Stilling, hvor den ene af parterne har så stor fordel, at den rækker til gevinst selv ved optimalt forsvarsspil.

Gevinsttræk

Træk, der løser stillingsproblemet på en sådan måde, at gevinst kan påvises. Nogle parti-kommentatorer taler dog også om gevinsttræk i psykologisk forstand; altså om træk, der ikke fører til objektiv fordel, men som er årsag til fejl fra modstanderens side.

GM

Forkortelse for Grand Master, hyppigt også IGM (International GM).

God løber

En løber kaldes god, hvis den i en stilling med fastlåste bønder bevæger sig på samme farve som modstanderens blokerede bønder. Den kan angribe modstanderens bønder og er derfor aktiv. Dens værdi afhænger dog af den konkrete stilling, dårlig løber.

Halvtreds-træks-reglen

Den regel, efter hvilken et skakparti er remis, hvis der i 50 træk ikke er flyttet en bonde eller slået en brik.

Halvtræk

Et træk fra en af deltagerne i et skakparti, mens et fuldt træk består af et træk fra hver af spillerne.

Halvåben linje

Linje, på hvilken der kun står bønder af én farve. En halvåben linje udgør ofte en angrebslinje for tårnene for den spiller, hvis bonde er væk.

Handicap

Forgave

Hemmeligt træk

Ved afbrydelse af et turneringsparti er det normalt, at den spiller, der er i trækket, forsegler et træk, som ved genoptagelsen udføres på brættet og først da kommer til modstanderens kendskab. Dette træk kaldes det hemmelige træk. Ideen bag denne procedure er at stille parterne lige ved afbrydelsen. Uden helleligt træk ville spilleren i trække have fordel af pausen, idet denne ville fungere som betænkningstid, hængeparti.

Hul

I partikommentarer omtales et felt af betydning, som savner bondeafdækning, af og til som et hul.

Hæmme

Spilleplan, der har som mål at indskrænke modstanderens bevægelsesfrihed. Kendt fra Nimzowitsch– formulering: Først hæmme, så blokere og til sidst tilintetgøre.

Hænge

1) Om en brik, der ugarderet i slag

2) Om et parti, der er afbrudt, hængeparti

Hængebønder

Et udtryk om to bønder, som ikke har egne bønder på nabolinjerne, men som heller ikke er fribønder. Hængebønder er tilbøjelige til at blive svage, fordi de er vanskelige at dække mod officersangreb, da der opstår svage felter, hvis kun en af dem rykker frem. Men hængebønder kan også være en styrke, da de kan true modstanderens officerer væk fra centrum og erobre terræn. Ofte vil det give taktiske chancer at ofre dem i et fremstød, der åbner diagonaler og linjer for egne officerer.

Hævnskak

Skak, der gives af spiller i en håbløs position som hævn for nederlaget, der bliver en kendsgerning, når han straks efter opgiver.

IA

Forkortelse af International Arbiter, international dommer

Idiotmatten

Den kortest mulige mar i skak: 1.g4, e6 2. f4 Dh5 mat

IGM

Forkortelse for International Grandmaster, stormester, titelsystem

IJ

International Judge

IM

International Master, titelsystem

Indirekte frigørelse

Frigørelse

Initiativ

Den spiller, der, uden egentligt at være i offensiven, styrer begivenhederne på brættet, siges at have initiativet. Ofte opnås initiativet ved materielle ofre, fx gambit-spil, men hverken i så tilfælde eller i materielt lige stillinger garanterer Initiativet fordel. I de fleste åbninger har Hvid et forbigående initiativ til det punkt, hvor Sort udligner.

Interessant træk

Træk, der ikke er det åbenlyse i stillingen, men som indeholder ideer, der går det interessant. I Informator-notation benyttes tegnet !? til angivelse af et interessant træk, og det er efterhånden alment accepteret i andre notationssystemer.

Interferensfrigørelse

Frigørelse

Isoleret bonde

Betegnelse for en bonde, som ikke har egne bønder på nabolinjerne. Da den ikke kan dækkes af egne bønder, kræver den dækning af officererne for ikke at gå tabt. Desuden er feltet foran den isolerede bonde svagt. En isoleret centrumbonde kan dog være enstyrke i midtspillet, hvor den ofte vil give terrænovervægt i centrum, støttepunkter og mulighed for kongeangreb.

J’adoube.

Fransk med betydningen: Jeg retter! Reglen om rørt brik gælder ikke, hvis man ved et ”J’adoube” tilkendegiver, at man kun berører en brik for at stille den på plads.

Kandidat

1) Bonde på halvåben linje. Den bonde i overvægt, som ingen modstander har, er kandidaten… Kandidaten skal have fortrinet ”Nimzowitsch

2) Deltager i kandidatturneringen

Kandidatturneringen

Det tredje trin i FIDEs VM-cyklus. I Kandidatturneringen findes udfordreren til verdensmesteren. Kandidatturneringen spilles hvert 3. år

Knock-out-turnering

Turnering, hvor vinderen af en match/et parti går videre, mens taberen er slået ud. Benævnes også hyppigt Cup-turnering.

Kombination

En overraskende trækfølge af forceret karakter, der udnytter en svaghed i modpartens stilling.

Kommentarer

Bemærkninger til et skakparti, hvori normalt forsøges forklaret dets psykologiske, strategiske og taktiske forløb, ligesom de omstændigheder, hvorunder det blev spillet, ofte indgår. Kommentarer kaldes også noter. Når et parti er tilsat kommentarer, siges det at være kommenteret.

Kommentere

Sætte kommentarer til et skakparti.

Kompensation

Bruges i kommentarer om den erstatning, en spiller, der har ofret materiale eller påtaget sig svækkelser, skal have for at opretholde stillingsbalancen. Fx kan en åben tårnlinje ofte være tilstrækkelig kompensation for en dobbeltbondes permanente svækkelse.

Kondition

Skakspillet kræver under normale udøvelsen minimal muskelkraft, hvorfor man i tidligere tider ikke mente, at fysisk træning var nødvendig. Alligevel har det vist sig, at en skakturnering eller -match er en stor fysisk belastning. Under VM i 1978 tabte Anatolij Karpov således 5 kg i vægt. Blandt de væsentligste dyder hos skakmesteren er koncentrationsevnen, og den trives bedst i et sundt legeme, hvorfor fysisk træning i nyere tid er et obligatorisk led i seriøse skakspilleres daglige forberedelser.

Kongeangreb

I videste forstand det matangreb, der altid er en forudsætning for sejr. Men normalt kun brugt om angreb ført mod kongen i stillinger, der også bød på andre strategiske muligheder.

Konsolidere

Kan anvendes næsten analogt med profylakse, men benyttes hyppigt om de operationer, der følger efter en heldigt foretaget angrebsmanøvre. Her kommer stillinger ofte midlertidigt ind i en spændingsfase, som modparten forsøger at udnytte, men stillingen forsøges da konsolideret ved hjembringelse af fremskudte brikker, dækning af svage felter og anden sikring af forsvaret.

Kontrol

Man kan have den fulde brætkontrol, hvilket blot er kontrol med alle de vigtige felter og alle tænkelige fjendtlige fremstød. Man kan have kontrol over et felt, dvs. enten have det besat og overdækket eller have sikret det gennem flere dækning, end modstanderen kan præstere. Pga. bøndernes manglende evne til at dække felter af modsat farve i forhold til deres egen placering og tilbøjelighed til at danne bondekæder, sker det hyppigt, at den ene spiller behersker et hvidt felt-kompleks, mens den anden behersker et tilsvarende sort. Løber + dronning ses tit at kontrollere en diagonal, mens tårne + dronning kan kontrollere en linje eller række.

Korrektion

Ved ligestilling anvendes korrektion for at fastlægge den nøjagtige placering af en spiller. I alle-mod-alle turneringer anvendes Sonneborn-Berger-system og i de forskellige former for Schweizer-system anvendes forskellige former for korrektion. I Monrad-systemet anvendes korrektion således, at de to dårligst scorende modstandere, en spiller har mødt, bliver fraregnet den samlede sum af modstanderne. Hvis en spiller i en 7 runders-turnering har mødt 7 spillere med følgende scoring: 4; 5½; 3; 4; 2; 1½; 2½, så bliver korrektion 19, idet 1½ og 2 er fraregnet. Hvis to spillere har samme korrektion, bruges udvidet korrektion, hvor den højeste score blandt de to fraregnede anvendes. Hvis dette heller ikkegiver nogen afgørelse, anvendes den sidste spiller. Ved stadig ligestilling deles præmierne.

Kritisk stilling

En stilling, hvis fremkomst er betinget af en række forcerede træk, og som derfor er afgørende for vurderingen af den oprindelige stiling. Man taler dog også om, at en stilling er kritisk i betydningen meget vanskelig.

Krydsskak

At parere en skak en et skakgivende træk.

Kvalitet

At vinde en kvalitet betyder at vinde et tårn for en let officer. Den modsatte vej taber man en kvalitet.

Kvalitetsoffer

At ofre tårn for let officer.

Kvalt mat

Mat med springeren mod en konge, der ikke kan flygte, fordi alle tilstødende felter er optaget af brikker i egen farve

Langtrækkende brik

Brik, der bevæger sig ad linjer, diagonaler og rækker, altså dame, tårn og løber.

Latent trussel

En ikke umiddelbar, men permanent trussel, fx truslen om efterhånden at indlede et angreb på en svag bonde. Ubehaget ved at have sådanne latente trusler hængende over hovedet fik Nimzomitsch til at udtale, at truslen er værre end udførelsen.

Let officer

Springer eller løber i modsætning til tung officer.

Ligefarvede løbere

Hvid og sort løber, der bevæger sig på felter af samme farve. Især interessant i slutspil, hvor det ene set ligefarvede løbere er byttet af.

Ligestilling

Udtryk for at to eller flere spillere /hold har opnået lige mange point og står lige. Ligestilling kan brydes på mange måder.

I Holdturneringer kan man enten primært regne brætpoint eller matchpoint. Er man lige i primær henseende, brydes ligestilling som regel på den sekundære (har man lige mange brætpoint, tæller matchpoint dernæst). Er ligestilling stadig ikke brudt, kan anvendes forskellige former for korrektion.

Også i individuelle konkurrencer anvendes korrektionsberegning tit, men ligestilling er også brudt ved regler som:

1) Spilleren med flest gevinster er vinder

2) Spilleren, der har flest gevinster med Sort, er vinder

3) Spilleren, der vandt første gevinst, er vinder

4) Spilleren, der sidst udlignede, er vinder

5) Lodtrækning

6) Omkamp

Likvidation

Manøvre, hvor flere fjendtlige brikker, der forårsager stilllingsmæssige problemer, afbyttes. Problemerne er oftest af bevægelses- og udviklingsmæssig karakter, og foruden afbytningerne er resultatet af en likvidation tit en ophævelse af spændingen i centrum.

Lukket linje

Linje, hvorpå der befinder sig mindst én bonde af hver farve.

Lukket stilling

Stilling med fastlåst central bondeformation. Hos nogle forfattere generelt brugt om midtspilsstillinger, hvor centrumbønderne stadig er på brættet.

Lynskak

Skak under betingelser, hvor et kort tidsinterval spiller en rolle. Tre hovedformer for lynskak er parktiseret:

1) Forskellen på spillerens anvendte tid må ikke overstige et bestemt antal minutter

2) Hver spiller skal gøre sit træk på et signal, der kommer med bestemte intervaller, oftest hvert 10. sekund.

3) Hver spiller får et vist antal minutter til hele partiet, typisk 5 minutter. Der findes særlige FIDE regler under denne form. Baldnt de væsentligste er, at rørt brik skal flyttes og skak respekteres. Man kan ikke vinde på tid, hvis man ikke råder over materiale, med hvilket der kan sættes mat. Sætter en spiller mat, men har overskredet faldvingen, er partiet remis, dersom der ikke er gjort opmærksom på overskridelsen, før matten blev en kendsgerning. Falder begge faldvinger, før nogen gør opmærksom derpå, er partiet remis.

Løberpar

To løbere i samme hær. Især interessant, når modstanderen ikke længere har sit. Samarbejdende løbere er mere end dobbelt så stærke som en enkelt løber, og betydeligt stærkere end løber + springer.

Magnettræk

Træk, der som en magnet trækker en brik til et felt, hvor den står uhensigtsmæssigt, fx fordi den her kan udsættes for en dræbende trussel, eller fordi den ikke længere kan varetage en forsvarsopgave. Magnettræk er ofte en væsentlig del af afledning og henledning.

Majoritet

Lokal overvægt i bønder.

Manøvre

En trækserie med en eller flere brikker med et samlet strategisk sigte, fx erobringen af en åben linje eller et vigtigt felt.

Mat i bunden

Matsætning ved dronning eller tårn af en konge på dennes egen baglinje, når hans bønder spærrer flugten fremad. Optræder hyppigt blandt mindre øvede spillere og ses hyppigt som trusselsspil blandt mere øvede.

Materiale

Udtryk for de styrker, en spiller råder over. Er de større end modpartens, har man materiel fordel. I den fase, hvor denne opnås, vinder man materiale. At man har materiel fordel betyder ikke nødvendigvis, at man for en samlet betragtning har fordel i partiet. Fx har man oftest materiel fordel, når modparten har foretaget et offer.

Mat-net

Når en konge er i nød blandt fjendtlige brikker, så den ikke synes at kunne undgå at blive mat, sidder den fast i et mat-net. Nettets masker kan være finere eller grovere, og af og til kan en fejl i gevinstføringen bevirke, at den truede konge undslipper mat-nettet.

Mellemtræk

Træk, der, indskudt i en serie tilsyneladende forcerede træk, ændrer forløbet. Hyppigt en mellemskak, men i det hele taget træk, der ved en pludselig alvorlig trussel tvinger modstanderen til at at gemme den tilsigtede trussel.

Midtspil

Den fase, et skakparti bevæger sig ind i ved afslutningen af åbningsspillet. Overgangen kan være svær at præcisere nøjagtigt, men midtspillet indledes, når begge hære er udviklet, og begge spillere forsøger at forstærke virkningen af deres brikker og få dem til at præstere et virkningsfuldt sammenspil. Lykkes det ikke en part at afgøre partiet i denne fase, og enes man ikke om remis, fortsætter partiet over i tredje fase, slutspillet. Også denne overgang er særdeles diffus. Der findes ingen alment accepteret definition af, hvad midtspillet præcist omfatter. Mange hævder, at slutspillet indtræder, når begge damer har forladt brættet, og at et parti med tidlig dameafbytning derfor intet midtspil har, men dette er en forenkling. Også uden damer på brættet kan udkæmpes et voldsomt og kompliceret slag, der har midtspilskarakter.

Miniature

Betegnelse for et kort, fyndigt parti. Ofte sættes en grænse ved 15 eller 20 træk.

Minoritetsangreb

En betegnelse for et strategisk element. Ejeren af en bondeminoritet, ofte 2 bønder mod 3, rykker den frem i et angreb for at forvandle modstanderens bondemajoritet til en eller flere svage bønder. Minoritetsangreb foregår altid på den modsatte fløj af kongestillingen, altså oftest på dronningefløjen.

Modspil

Lokal aktion som modvægt mod fjendens aktiviteter, sædvanligvis i et andet brætafsnit. Har fx Hvid terrænovervægt og initiativ på dronningefløjen, vil det være naturligt for Sort at søge modspil enten i centrum eller på kongefløjen.

Monrad-systemet

Også kaldet Det danske System til parring og af hold/spillere i en turnering, der ikke spilles alle mod alle. Ved parringen mødes spillerne så vidt muligt fra toppen, således at nr 1 møder nr 2, nr 3 møder nr 4 etc. Normalt må to spillere kun mødes én gang i en turnering, og når spillere efter systemet skulle ødes anden gang, brydes denne parring efter nærmere bestemte regler. Jo færre deltagere til jo flere runder, jo sværere kan det være at sammensætte en runde i sidste del af turneringen.

Noter

De kommentarer, der sættes til et skakparti.

Noteringspligt

I konkurrencepartier Med normal betænkningstid har begge spillere pligt til at føre en partiliste, som til enhver tid er højst et tæk fra at være ført op til den aktuelle stilling. Undtaget er en spiller, der er i yderste tidnød, og som kan undlade at notere, til han har passeret tidskontrollen.  Efter en tidnød, hvor en eller begge spillere har undladt at notere de foretagne træk, bringes partilisterne à jour ved en rekonstruktion, når den første spillers vinge er faldet, dvs. hans tid er udløbet. Har kun én spiller undladt at notere, sker denne rekonstruktion af partiet i denne spillers betænkningstid. Ellers stadses uret, mens begge spillere bringer deres partiliste à jour med begivenhederne.

Offer

Med henblik på at opnå andre fordele kan man bringe materielle eller positionelle ofre. Fx matangreb som følge af dronningeoffer eller en forpostspringer som resultat af at ofre en åben linje. Hyppigst dog anvendt i forbindelse med materielt offer, konkret dronningeoffer, tårnoffer, løberoffer, springeroffer og bondeoffer samt kvalitetsoffer / skinoffer.

Overbelastning

En brik, der har flere defensive funktioner, end den kan varetage, siges at være overbelastet.

Overdækning

At sikre en vigtig brik gennem systematisk og tilsyneladende overflødig dækning.

Parade

Træk, der forhindrer udførelsen af en trussel, eller som eliminerer dens ubehagelige virkninger.

Pat

Remis opstået ved, at den ene spillers konge ikke står i skak, men han kan ikke foretage et lovligt træk, selvom det er hans tur, da alle træk ville bringe hans konge i slag.

Positionel

Spillemåde, der tager sigte på at vinde et skakparti ved langsigtede manøvrer, der skal give en spiller den sundere stilling og dermed tillade ham at akkumulere så mange svagheder i modpartens stilling ved sit varige tryk, at denne stilling endeligt kan gøres umulig at forsvare.

Skakspillere opdeles hyppigt i taktikere og positionsspilere,  men selv om de fleste opererer med denne opdeling, har de færreste i skakhistorien villet give en præcis definition af positionelt spil.

I en positionel spillestil optræder sjældent kombinationer eller præcise slagudvekslinger før den afsluttende fase. I stedet foretages en afvejning af svækkede felter, bondestruktur samt andre større og mindre fordele og svagheder af langtrækkende art, før en manøvre sættes i værk. Fejlagtigt tror mange, at en positionel spillestil også er en fredelig spillestil. Det er ikke tilfældet, hvorimod fredelige spillere hyppigst betjener sig af positionelt spil. Førende spillere med positionel spillestil har fx været Capablanca og Petrosjan.

Positionelt offer

Materielt offer med kompensation af positionel natur, dvs. uden direkte udsigt til afgørende angreb eller materialegevinst.

Positionelt vundet

Om gevinststilling, hvor fordelen er af positionel karakter, fx godløber mod dårlig løber. I praksis kræver realiseringen ofte præcist spil og løsning af taktiske problemer. Gevinstføringen i en positionelt vundet stilling er derfor ikke en teknisk gevinstføring.

Profylakse

Forebyggelse. Begreb skabt af Nimzowitsch og udviklet i bogen Mit System. Nimzowitsch betragtede profylakse som et hovedmål i positionelt spil, og han tænkte hermed ikke kun på almindeligt forebyggende spil ved sikrings- og dækningstræk. Hans profylakse omfatter de spillemåder, der gør det umulgt for modstanderen at befri sin stilling, fx overdækning, blokade, mystiske tårntræk etc.

Promovere

Forfremme bonde, der når ottende række, til officer, bondeforvandling.

Randbonde

Betegnelse for en bonde på a- eller h-linjen. En række særlige regler gælder for bondeslutspil, når de involverede bønder er randbønder. Således kan konge og randbonde mod konge aldrig vinde, hvis den forsvarende konge behersker forvendlingsfeltet eller har sideopposition. I kamp mod en springer er en fri randbonde til gengæld specielt farlig.

Randen

Betegnelse for de yderste felter skakbrættet rundt. Brikker på randen har ofte reduceret indflydelse på spillet, hvoraf kommer aforismer som en springer på randen er en springer på spanden.

Rating

Et udtryk for en spillers styrke.

Ratingliste (Danmark)

DSU udgiver en årlig liste for spillere med mindst 2200 i rating, men listen er næsten identisk med styrkelisten, som sættes af et styrkelisteudvalg.

Alle danske spillere rates løbende, således at man får et nyt tal efter hver færdigspillet turnering, men ingen liste udsendes med samtlige navne.

Remis

Udtryk for, at et skakparti er endt uafgjort på en af de måder, der er udtrykt i FIDEs regler for skakspil. Remis belønnes med ½ point til hver spiller.

Remispølse

Skakslang for en spiller, der spiller usædvanlig mange remiser pga sin fredelige indstilling.

Retrograd analyse

Undersøgelse af, hvorledes en given stilling kan være opstået af udgangsstillingen. Man undersøger således, hvilke slag, der kan være sket, om bønder kan være blevet forvandlet, etc. Ved hjælp af retrograd analyse kan af og til fastslås, om et bestemt træk stadig er lovligt, fx rokade, hvilket træk der var det senest foretagne, eller hvem der er i trækket. En komplet retrograd analyse frembringer et bevisparti.

Rulle op

Kommentator-udtryk om åbning af den fjendtlige stilling ved bondestorm.

Røntgenvirkning

Det fænomen, at en brik via en række, linje eller diagonal er i stand til at dække en forbundsfælle, der trues af en fjendtlig brik imellem dem.

Rørt brik

Udtryk, der henviser til reglen om, at rørt brik skal flyttes. Reglen gælder automatisk i normale turneringspartier, men i lynskak bør man sikre sig før start, at man er enig om, hvorvidt denne regel er gældende, eller om kun trykket på uret binder.

Samme stilling

To stillinger er identiske, hvis og kun hvis:

1) samtlige brikker er placeret identiske

2) samtlige brikker har samme trækrettigheder, og

3) samme spiller er i trækket.

Den præcise opstilling af disse kriterier er nødvendig af hensyn til reglen om at samme stilling tre gange i samme parti giver ret til at kræve remis.

Ad 1) Stillingen betragtes som den samme, selv om to brikker af samme gangart og farve har byttet plads, fx to hvide springere

Ad2) At ens placerede brikker ikke altid har samme trækrettigheder, indses let ved at betragte kravene til lovlig rokade og korrekt udført en passant slag.

Score

 En spillers score gøres op i point og kan udspecificeres i antal vundne, tabte og uafgjorte partier. Yderligere kan score angives i scoringsprocent.

Scoringsprocent

Den procent af maximum en spiller har opnået. Angives normalt med en eller to decimaler. Har en spiller scoret 9 point i 12 partier, har han scoret 75% = 9/12 af de mulige point.

Seedning

Anbringelse af spillere/hold på visse på forhånd bestemte pladser i en turnering, så de først mødes, når det er hensigtsmæssigt. I kvalifikaationsgrupper forsøger man således hyppigt at seede de stærkeste hold, så de ikke kommer i samme gruppe. I store turneringer, der ikke kan spilles alle mod alle, placeres stærke spillere ved seedning, så de først mødes på et sent tidspunkt, hvis de efter forventning vinder deres partier. Seedning findes helt frem til kandidatturneringen, hvor fire spillere er seedet i kvartfinalerne:

1) Taberen af forrige VM-finale.

2) Taberen af forrige kandidatfinale

3-4) Vinderne af de to interzoneturneringer.

Sekundant

Rådgiver og hjælper for spiller eller hold i match eller turnering. Sekundantens opgave er at assistere med analyser af åbningsteori og hængepartier, indsamle det fornødne materiale om kommende modstandere med videre.

Sidde ihjel

Udtryk for, at en spiller trækker med så lange mellemrum, at han ”sidder sin modstander ihjel”.  Før skakurenes tid kunne det endog gøres i turneringer. På tysk siger man, at en spiller har Sitzfleisch,  hvis han ynder at sidde sin modstander ihjel eller ( i spil med skakur) slide ham op med umådeligt lange, kedelige partier.

Sideopposition

Næropposition horisontalt, opposition

Simultanskak

Skak mod flere samtidig. Simultanskak-forestillinger er et fast led i de fleste professionelle skakspilleres indtjening. En standardforestilling spilles mod op til 40 spillere, idet den skal afvikles på en enkelt aften, ofte efter et indledende foredrag. De fleste mestre kræver Hvid på alle brætter.

Hver gang simultanspilleren ankommer til et bræt, trækker hans modstander, hvorefter han selv trækker. Derefter må intet ske på brættet, før simultanspilleren atter når frem.

Der skal trækkes, når simultanspilleren ankommer, og den fordel i betænkningstid, som amatøren har, reduceres i forestillingens løb og vendes til mesterens fordel til slut, når der kun er få modstandere tilbage.

Den populære simultanspiller sælger sin vare med hurtigt spil i åbne partier. Han spiller således til stadighed gode træk uden at efter de absolut bedste træk i stillingen, og han går ikke af vejen for at forsøge en kombination, han kke på forhånd helt kan overskue.

Skakblindhed

Pludselig overseelse af en art, der normalt er utænkelig. Selv verdensmestre har været grebet af skakblindhed.

Skakkens muse

Caissa

Skarp

Skarpt træk, skarp variant, at skærpe spillet. Af flere valgmuligheder at benytte den mest komplicerede, den der hurtigst giver begge parter umiddelbare problemer at løse.

Skinoffer

Midlertidigt offer, hvis pointe mindst sikrer generobring af det ofrede.

Skomagermat

Navn for følgende mat, som mange begyndere falder for: nogle af dem et stort antal gange med små trækomstillinger:

1. e4, e5

2. Lc4, Lc5

3. Df3, Sc6

4. Dxf7 mat

Slutspil

Slutspillet defineres hos de fleste eksperter som partifasen efter dronningeafbytning. Nogle taler dog om midtspil uden dronninger, hvis midtspillets typiske planer stadig bør følges, og da begrebet dronningeslutspil ville være selvmodsigende efter ovennævnte definition, er det hensigtsmæssigt at definere slutspil som  forenklede stillinger, i hvilke målet er at føre en bonde til forvandlingsfeltet.

Spærring

Træk, der blokerer for adgangen til en række, linje eller diagonal. Gerne ved et offer.

Stamparti

Parti, der var det første af en slags og således model for senere partier af samme type. Stamparti kan både gå på åbningsvarianter og specielle temaer i andre faser. Partiet Lasker-Burn er således stamparti for partier med det dobbelte løberoffer.

Stamproblem

Det første problem, i hvilket et bestem tema blev introduceret.

Stegt lever-varianten

(Fegatello-varianten) Spøgende navn for en variant af Preussisk:

1. e4, e5

2. Sf3, Sc6

3. Lc4, Sf6

4. Sg5, d5

5. exd5, Sxd5

6. Sxf7, Kxf7

Historien bag navnet er international. Fegatello er afledt af italiensk fegato, der betyder lever, men som også anvendes i overført betydning og da med betydningen  mod – en betegnelse, der kan hæftes på såvel Sort ved at indlade sig på det dumdristige slag af bonden på d5, som på Hvid for hans offer på f7. Resultatet bliver næsten altid, at Sorts konge drives ud på brættet og sættes mat, dvs. hans lever bliver ”stegt” og hans mod gjort til skamme.

Stille træk

Forberedende træk i kompliceret stilling. Hyppigt om træk, der uventet afbryder en udveksling af slag, hug og parader for med så meget større kraft at udføre truslerne i det følgende træk.

Stonewall

Et sort forsvarssystem mod 1. d4, som består af opstillingen c6, d5, e6 og f5. Det stabiliserer centrum og Sort kan efter endt udvikling starte et kongeangreb med De8-h5 og g5.

Strategi

Langsigtet positionel planlægning. I modsætning til taktik

Støttepunkt

Vigtigt felt, der ikke umiddelbart kan trues af fjendtlige bønder. Fx er feltet d5 foran en isoleret bonde på d4 ofte et støttepunkt og dermed en manøvrebase.

Sudden Death

Engelsk udtryk med betydningen pludselig død. Princip, der benyttes, når en ligestilling afgøres på første gevinst, uanset om spillerne har haft lige mange sorte og hvide i en match.

Svaghed

Svækkelse i stillingen, der giver modparten et konkret angrebsmål. En svækkelse betegnes ofte som permanent, når den er tilknyttet bondestrukturen, og forbigående, dersom den er tilknyttet officersplaceringen. Jo flere svagheder, en stilling indeholder, jo sværere bliver den at forsvare, og jo mere berettiget er et øjeblikkeligt angreb fra modstanderen. En svækkelse kan bestå fx i en isoleret bonde, en dobbeltbonde, et svagt felt, etc.

Svindel

Aktion, der narrer modstanderen, skønt den objektivt set er ukorrekt. På dansk anvendes også det tilsvarende verbum, at svindle.

Svækkelse

Moment i stillingen, der er ufordelagtigt og som på længere sigt kan føre til, at den får en svaghed.

Symmetri

Udgangstillingen i skak er symmetrisk, og i visse åbninger opretholdes symmetrien et stykke frem i spillet. Det kan være farligt for Sort at spejle de hvide træk for længe, idet Hvid med fortrækket har en tempofordel, der kan udnyttes i sådanne stillinger.

Søm i knæet

Slangudtryk for en forpost, der ikke kan trues af bønder, og som medfører desorganisation af modstanderens brikker.

Taktik

Læren om, hvordan man virkeliggør sine strategiske planer. Det sker i skak oftest gennem kombinationsspil, eventuelt ved teknik.

Taktiske komplikationer

Skærpelse af spillet gennem brug af kombinationer og ofre. Anvendes hyppigt af forsvareren i et forsøg på at afvende det nederlag, han positionelt skulle være dømt til.

Teknik

Beherskelse af spilføringen i forenklede stillinger efter teoriens anvisninger. Også af og til brugt om positionsspil i stillinger med klare planer.

Teknisk remis

Stilling, hvor ingen af parterne råder over materiale til at sætte modparten mat. I modsætning til teoretisk remis, hvor en stilling vides at kunne holde remis, men ikke behøver at blive det. Specielt kan man i lynskak påberåbe sig teknisk remis, skønt man selv har materiale til at sætte mat med, hvis modstanderen ikke har det, og man selv ikke har tid til at sætte modstanderen mat.

Tempo

Træk i tidsmæssig betydning. Hvis en brik bruger to træk på at nå et felt, hvortil den kun behøvede et træk, har spilleren tabt et tampo. I åbne stillinger er tempoet af større betydning end i lukkede, og som tommelfingerregel kan man regne med, at tre tempi er afgørende i en åben stilling efter åbningsfasen.

Teoretisk remis

Visse stillinger, eller i spil i visse materielle omstændigheder, er af eksperterne analyseret som værende remis ved bedste spil fra begge parter, og de er derfor teknisk remis. Det betyder ikke, at de derfor slutter remis i praksis, og i lyn- eller hurtigpartier kan man således ikke påberåbe sig remis, fordi et parti er nået til en teknisk remis-stilling. Det kan man først, når en stilling er nået, hvor ens modstander ikke råder over materiale, med hvilket det er muligt at sætte mat.

Terræn

Mængden af felter, som beherskes af officerer eller afgrænses af bondeformationen. Generelt er det en fordel af have mest terræn.

Testamentebonden

En mand skal i sit testamente have skrevet, at hans arving kun fik sin arv på den betingelse, at han aldrig slog en bonde på b2 eller b7. Disse bønder kaldes derfor hyppigt for testamentebønder. Årsagen til ønsket var, at hvis man bruger tid på at røve bønder på disse felter, kan modstanderen komme så meget foran i udvikling, at han vinder partiet. Meget ofte kommer allerede den officer, der slår bonden, i knibe og kan ikke slippe hjem igen. I enkelte åbninger er det bærende tema et sådant bonderov, og udfaldet afhænger af, om det lykkes uden bivirkninger.

Topbræt

Betegnelse for bræt 1 i en holdkamp. Et holds bedste spiller beklæder topbrættet.

Trekantmanøvre

Manøvre, der har til formål at frembringe den samme stilling med modstanderen i trækket. Ideen er at gøre tre træk, mens modstanderen tvunget af defensive forpligtelser må gøre et lige antal træk.

Tripelbonde

Tre bønder af samme farve på samme linje. Tripelbonden har alle dobbeltbondens lyder i forstærket grad og ses sjældent i partier i topskak.

Triplering

Anbringelse af tre tunge officerer i samme linje, altså begge tårne samt damen. Står damen i midten, tales om Aljechin-kanonen.

Trækomstilling

Ændret rækkefølge i kendt eller forudset trækfølge. I åbningsfasen fører trækomstilling til en kendt stilling via en usædvanlig eller uventet trækfølge. I kombinationsspil, kan en uagtsom trækomstilling ødelægge den planlagte kombination.

Tunge officerer

Betegnelse for dronning og tårne pga. deres større slagkraft end springere og løbere, de såkaldte lette officerer.

Tvangstræk

Træk, der foretages tvunget. Benyttes om et træk, der enten:

1) er det eneste, fordi stillingen ikke rummer andre lovlige træk

2) er det eneste, der udsætter eller afværger en mat

3)er det eneste fornuftige i stillingen og således det eneste, hvormed en spiller fortsat kan håbe at klare sig.

Tvivlsomt træk

Træk, der ikke umiddelbart kan stemples som dårligt, men som på længere sigt kan have kedelige virkninger, og som kunne være erstattet af et bedre.

Et tvivlsom træk angives med tegnet ?!

Udligne

At opnå lige spil fra en stilling, der måtte anses for underlegen.

Udvikle

At bringe officererne i spil. I åbne stillinger er hurtig udvikling livsvigtig, tempo.

Ugle

Slangudtryk for tilskuer til skak.

Ulovlig stilling

Stilling, der ikke kan opstå fra udgangsstillingen uden brug af ulovlige træk.

Ulovligt træk

Træk, der ikke udføres i overensstemmelse med reglerne, fx rokade over et truet felt, eller ignorering af en skak. Hvis det under et turneringsparti konstateres, at der tidligere i partiet er gjort et ulovligt træk, skal partiet spilles om fra stillingen umiddelbart før det ulovlige træk. Kan denne stilling ikke rekonstrueres, annulleres partiet.

Underforvandle

Forvandle bonde, der når ottende række, til andet end en dronning. Benyttes især, hvis forvandling til dronning vil betyde en patstilling, hvor tårn giver gevinst, eller hvor forvandling til springer giver en fordelagtig skak.

Uregelmæssigt

Betegnelse på forsøg på at spille uden om den eksisterende åbningsteori, fx 1. e4 a6 2. d4, b5. Ofte er ideen et psykologisk forsøg på at få modstanderen til at forløbe sig.

Variant

1) Trækfølge fra en bestemt stilling

2) Åbnings-variant. Trækfølge indenfor et åbningskompleks. Ofte tales om hovedvarianter for de hyppigst spillede varianters vedkommende, mens mindre væsentlige kaldes bivarianter.

Ventetræk

Neutralt træk, der ikke ændrer stillingen på væsentlige punkter. Ventetræk kan have to pointer, enten i en optimal forsvarsstilling at holde sin stilling intakt, eller at forsøge at påvise træktvang, trekantsmanøvre.

Vinde en kvalitet

Vinde et tårn for en let officer

Vundet slutspil

Slutspilsstilling, der ved korrekt spil fra begge sider lader sig vinde for den ene part. Man vil normalt kræve en vis afklarethed af de positionelle problemer, hvorimod gevinstføringen ikke nødvendigvis skal være teknisk let.

Værdiskala

Skakbrikkers værdi veksler efter de stillinger, de optræder i, men en gængs gennemsnitsangivelse af værdien er denne:

Dronningen 9

Tårn 5

Springer og Løber 3

Bonde 1

Kongens værdi er umulig at angive i tal, da tab af kongen betyder, at spillet er forbi. Man kan bemærke, at to tårne er mere værd end dronningen i normale stillinger, ligesom to lette officerer er bedre end et tårn. Men værdiskalaen er som nævnt stærk relativ efter stillingernes art.

X

Symbol for ”slår”. Således betyder Txa1, at et tårn slå en brik, der er placeret på a1.

Yderste tidnød

Op mod en tidkontrol kan en spiller være i så stort bekneb for tid, at han er i yderste tidnød. Det medfører, at han kan undlade at føre sin partiliste, til han har passeret tidkontrollen. Yderste tidnød kan ikke defineres præcist, da den afhænger af det manglende antal træk, den resterende tid samt af den aktuelle stillings art (simpel/kompliceret). Turneringslederen afgør, om en spiller er i yderste tidnød.

Åben diagonal

Diagonal, på hvilken der ikke befinder sig bønder. En angrebsvej for løbere og dronning.

Åben linje

Linje, på hvilken der ikke befinder sig bønder. Herredømmet over en åben linje er væsentligt, da den benyttes som indtrængselsvej for tårne og dronning, specielt til besættelse af syvende og ottende række.

Åben turnering

Turnering, hvortil alle kan tilmelde sig.

Åbent parti

En betegnelse for åbningerne efter 1. e4, e5. For så vidt en urimelig betegnelse, da mange varianter i spansk åbning fører til meget lukkede stillinger, mens meget åbne stillinger kan opstå via andre åbninger. Åbent parti burde bruges om åbninger, der fører til stillinger med livligt officersspil uden spærrende bondekæder.

Åbning

En åbning er en bestemt måde at starte spillet på. Den vil normalt af et stort og forgrenet variantkompleks.

Åbningsfasen

Den del af et parti, som ligger før midtspillets start. Grænsen ligger der, hvor begge spillere har udviklet officererne.

Åbningsspil

Udtryk benyttet om den indledende fase i et parti. Vendingen ”stærk i åbningsspillet” betyder, at man besidder stort teorikendskab.