{"id":6437,"date":"2024-08-07T18:03:40","date_gmt":"2024-08-07T18:03:40","guid":{"rendered":"https:\/\/herningskakklub.dk\/?page_id=6437"},"modified":"2024-08-08T22:15:32","modified_gmt":"2024-08-08T22:15:32","slug":"skakbegreber","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/","title":{"rendered":"Skakbegreber"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Skakbegreber<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n

En parl\u00f8r til skaksproget<\/h2>\n\n

For nye skakspillere (s\u00e5vel som garvede) kan det til tider v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5, hvad der menes med de mange forskellige fagudtryk, der fra tid til anden finder anvendelse i kommentarer fra turneringer, skakartikler mv.<\/p>\n\n

Denne liste indeholder de fleste alment forekommende skakbegreber. Listen medtager ikke omtale af skakspillere eller de talrige \u00e5bninger og \u00e5bningsvarianter, ej heller definitioner p\u00e5 br\u00e6t, brikker og deres bev\u00e6gelsesmuligheder eller begreber indenfor problemskak. Begreber omtalt, men ikke uddybet i listen kan let findes forklaret med en Googles\u00f8gning.<\/p>\n\n

Listen er baseret p\u00e5 Lademanns Skakleksikon, udgivet i 1982.<\/p>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tA<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Afbrud<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Det tidspunkt, hvor der tages et h\u00e6ngeparti<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afbytning<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Afbytning i skak refererer til situationen, hvor begge spillere gensidigt bytter materiale af omtrent samme v\u00e6rdi. For eksempel kan man bytte en bonde for en bonde, en l\u00f8ber for en springer eller en dronning for to t\u00e5rne. N\u00e5r der sker afbytning, \u00f8ges den relative v\u00e6rdi af eventuelle materielle fordele, der allerede er til stede p\u00e5 br\u00e6ttet., afvikling<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afbytningsvariant<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Afbytningsvarianter findes omtalt i forbindelse med \u00e5bningerne Aljechins Forsvar, Dronningegambit, Fransk, Gr\u00fcnfeld-indisk, Spansk og Slavisk.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afd\u00e6kkerskak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En skak, der gives ved, at en brik r\u00f8mmer en r\u00e6kke\/linje\/diagonal, ad hvilken en bagvedst\u00e5ende brik af samme farve derefter giver den fjendtlige konge skak. Medmindre kongen kan sl\u00e5 den afd\u00e6kkende brik, kan denne frit f\u00f8re eventuelle trusler ud i livet. Hvis b\u00e5de den afd\u00e6kkende og den bagvedst\u00e5ende brik giver skak, taler man om afd\u00e6kkerdobbeltskak eller blot dobbeltskak.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afledning<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Bestanddel i kombinationer, hvis pointe er, at en forsvarsbrik lokkes eller tvinges til et uhensigtsm\u00e6ssigt felt, hvorfra den ikke l\u00e6ngere kan varetage sine funktioner. Bruges af og til synonymt med henledning og er besl\u00e6gtet med magnetskak.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afsl\u00e5et<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En afsl\u00e5et gambit findes enten som led i behandlingen af \u00e5bningen, fx Afsl\u00e5et G\u00f6ringgambit under G\u00f6ringgambit<\/em> eller som selvst\u00e6ndigt opslag umiddelbart efter \u00e5bningen, fx Dronningegambit, afsl\u00e5et.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afsl\u00e5et Dronningegambit<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Dronningegambit<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afsl\u00e5et Kongegambit<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Kongegambit, afsl\u00e5et<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Afvikling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Oph\u00e6velse af stillingens sp\u00e6nding ved afbytning, der fx f\u00f8rer fra en uklar fordelagtig stilling til en klart vundet. Bruges ogs\u00e5 om officersafbytninger, der f\u00f8rer fra midtspil til slutspil. Afvikling kan evt. benyttes til standsning af et fjendtligt angreb.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Aktiv<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

1) Aktiv brik; <\/em>brik, der er posteret s\u00e5ledes, at den har st\u00e6rk indflydelse p\u00e5 stillingen; evt. med mulighed for flere st\u00e6rke tr\u00e6k, der udg\u00f8r v\u00e6sentlige trusler.<\/p>\n

2) Aktiv stilling; <\/em>en stilling, i hvilken en spiller har mulighed for at s\u00e6tte sin egen plan i v\u00e6rk og alts\u00e5 har sine brikkers bev\u00e6gelighed uhindret af omg\u00e5ende trusler fra modstanderen.\u00a0 <\/em><\/p>\n

3) Aktiv spiller; <\/em>en spiller, hvis stil er mere \u201ddirekte\u201d og aggressiv en d en passiv spillers. Anvendes ofte om spillere, der satser mere p\u00e5 det taktiske end det positionelle moment i skak.<\/p>\n

4) Aktiv spiller; <\/em>modsat passiv spiller i henseende til selve det at spille skak. Man kan v\u00e6re passiv p\u00e5 mange m\u00e5der. En topspiller opf\u00f8res s\u00e5ledes som passiv p\u00e5 ratinglisterne, hvis han i en vis periode ikke har spillet topskak, selv om han i \u00f8vrigt har v\u00e6ret aktiv i sin klub. Men ogs\u00e5 i en klub har man aktive medlemmer, der spiller j\u00e6vnligt og deltager i det daglige liv, og passive medlemmer, der kun dukker op af og til, og som oftest betaler et nedsat kontingent.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Albino<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Pr\u00e6cisering: Fire tr\u00e6k af samme hvide<\/em> bonde, placeret p\u00e5 anden r\u00e6kke<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Algebraisk notation<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skaknotation<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Alle-mod-alle turnering<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

(Engelsk: Round Robin tournament). Turnering, hvor samtlige deltagere n\u00e5r at m\u00f8des indbyrdes \u00e9n gang. En Alle-mod-alle turnering anses for at v\u00e6re en retf\u00e6rdigere turneringsform end de former, der m\u00e5 praktiseres i st\u00f8rre, \u00e5bne turneringer. En Alle-mod-alle turnering kan g\u00f8res fuldst\u00e6ndig retf\u00e6rdig ved at blive dobbelt-rundig<\/em>. Dermed m\u00f8des alle spillere indbyrdes to gange med omvendte farver.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Amat\u00f8r<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Modsat professionel. I skak har man siden OL i Haag i 1928 ikke skelnet mellem professionelle og amat\u00f8rer og har derved undg\u00e5et megen uenighed og dobbeltmoral. Et individuelt amat\u00f8r-VM blev afviklet samtidig med OL, men p\u00e5 kongressen 1928 blev denne skelnen opgivet, ikke mindst efter pres fra England, der ikke havde sendt hold. Amat\u00f8r benyttes ofte om en anonym spiller i simultanforestillinger (eks: Bent Larsen \u2013 Amat\u00f8r).<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Angreb<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En brik, der kan sl\u00e5 en fjendtlig brik, siges at angribe denne. Desuden: Fremst\u00f8d med en eller flere brikker i erobrings\u00f8jemed. Angreb kan rettes mod felter, en eller flere af modstanderens brikker, typisk kongen. Intet parti kan vindes uden angreb p\u00e5 og mats\u00e6tning af modstanderens konge, men hvor der er tale om velkendte, tekniske mats\u00e6tninger, fx med konge + dronning mod konge vil det ikke blive omfattet som angreb. Ved angrebssejr forst\u00e5s normalt gevinst efter kongeangreb, <\/em>hvor forsvarer og angriber r\u00e5der over mange brikker. Hyppigt sker angreb under materielle ofre, hvilket leder til udtrykket offerangreb.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Angrebstr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der indg\u00e5r i et angreb. I mods\u00e6tning til laveringstr\u00e6k <\/em>og forsvarstr\u00e6k.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Antipositionel<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

I enhver stilling kan p\u00e5vises positionelle bestanddele af vigtighed for stillingens sammenh\u00e6ngskraft. Tr\u00e6k, der ikke tager hensyn til disse bestanddele, men f\u00f8rer til sv\u00e6kkelser, er Antipositionelle, ligesom en plan kan v\u00e6re antipositionel ud fra analoge betragtninger. Ikke sj\u00e6ldent er korrekte angrebstr\u00e6k tilsyneladende antipositionelle, fordi en heldig gennemf\u00f8relse af angrebet koster positionelle ofre.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Arbiter<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Engelsk udtryk for turneringsleder og dommer<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tB<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Baby-orangutang<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Sp\u00f8gefuldt navn for \u00e5bningen 1. b3 <\/em>givet af Bent Larsen, som indf\u00f8rte dette tr\u00e6k i moderne stormesterpraksis. \u00c5bningen kaldes normalt Larsens \u00c5bning<\/em> eller Nimzowitch-Larsen-angreb. <\/em>Sp\u00f8gen g\u00e5r p\u00e5 \u201dreduktionen\u201d af det d\u00e5rligere tr\u00e6k 1. b4 Orangutang.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Baglinje<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Hvids baglinje er felterne a1-h1 og Sorts a8-h8. Is\u00e6r efter rokade bag en intakt bondek\u00e6de er Baglinjen tilb\u00f8jelig til at blive svag, og der kan optr\u00e6de mat p\u00e5 B, ogs\u00e5 kaldet mat i bunden<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bedste tr\u00e6k, det<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for det st\u00e6rkeste tr\u00e6k en spiller kan g\u00f8re i en given stilling; i problemskak identiske med f\u00f8rstetr\u00e6kket, n\u00f8glen. <\/em>I mange positioner er det vanskeligt at afg\u00f8re, hvilket tr\u00e6k der er det bedste tr\u00e6k, e\u00e6er om der er et bedste tr\u00e6k, idet en r\u00e6kke tr\u00e6k hver kan have dyder og lyder, der skal vejes mod hinanden. Endvidere kan psykologiske \u00e5rsager g\u00f8re, at et tr\u00e6k, som objektivt er det bedste tr\u00e6k, m\u00e5 forkastes i en given situation. Mange skakspilleres problem er \u00f8nsket om at g\u00f8re det bedste tr\u00e6k i enhver stilling og det deraf f\u00f8lgende tidsforbrug, der truer med at blive for stort og f\u00f8re til tidn\u00f8d og evt. tidsoverskridelse. Andre spillere er tilfredse med i enhver stilling at finde et godt, men ikke n\u00f8dvendigvis det bedste tr\u00e6k. En simultanforestilling<\/em> er et typisk eksempel p\u00e5 skak spillet med gode tr\u00e6k i stedet for \u201dbedste\u201d tr\u00e6k. Simultanspilleren har ikke tid til atfinde det bedste tr\u00e6k i en stilling, men foretager med sekunders bet\u00e6nkning, hvad et hurtigt overblik fort\u00e6ller ham er et godt tr\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bed\u00f8mmelse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

1) <\/em>Bed\u00f8mmelse af en stilling og dens krav. Den analyse, en spiller foretager, mens han spiller et parti.<\/p>\n

2) <\/em>Bed\u00f8mmelse af et afbrudt parti for at afg\u00f8re det sandsynlige udfald. En fremgangsm\u00e5de, der is\u00e6r anvendes i turneringer, hvor der er begr\u00e6nset tid til r\u00e5dighed, fx korrespondanceturneringer, som man ikke \u00f8nsker str\u00e6kker sig over mere end et bestemt \u00e5rem\u00e5l. I mange turneringer, is\u00e6r amerikanske, afrydes skakpartier efter et bestemt tidsrum, hvorefter endnu uafgjorte partier afg\u00f8res ved bed\u00f8mmelse af en kompetent komite. Bed\u00f8mmelse er en vanskelig og tvivlsom sag, og ofte till\u00e6gges spillere ved bed\u00f8mmelse en spillevis til opn\u00e5else af remis eller gevinst, som de aldrig ville kunne gennemf\u00f8re over br\u00e6ttet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Befri sig<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Spille sig ud af en stilling, der er h\u00e6mmet ved manglende bev\u00e6gelses- eller udviklingsmuligheder. Det kan ske s\u00e5vel langsomt som i forbindelse med en likvidation. <\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bet\u00e6nkningstid<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den tid, der tildeles hver spiller til et turneringsparti, og som m\u00e5les p\u00e5 skakuret. Bet\u00e6nkningstiden kan enten v\u00e6re et tidsrum, inden for hvilket hele partiet skal v\u00e6re spillet, eller et tidsrum pr. antal tr\u00e6k, i normal turneringstr\u00e6k 40 tr\u00e6k p\u00e5 2\u00bd time og derefter 16 tr\u00e6k pr time. Der er gjort talrige fors\u00f8g med anden bet\u00e6nkningstid, bla. Den s\u00e5kaldte Islandic Modern<\/em> med 30 tr\u00e6k p\u00e5 90 minutter og derefter 20 tr\u00e6k i timen. Specielle skakformer har en anden bet\u00e6nkningstid fx lynskak <\/em>og hurtigturneringer af diverse slags.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bevisparti<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et konstrueret parti, der f\u00f8rer til en givet stilling, som vha. bevispartiet p\u00e5vises at v\u00e6re mulig. Evt. kan via et bevisparti p\u00e5vises, at bestemte tr\u00e6k i den givne position ikke er lovlige, fx rokade, eller det kan p\u00e5vises, hvem der er i tr\u00e6kket. Bevisparti er ofte en del af retrograd analyse.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bev\u00e6geligt bondecentrum<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Intakte centrumb\u00f8nder, der kan frem uden umiddelbart at blive blokeret.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Binding<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En brik, der er angrebet af en langtr\u00e6kkende fjendtlig brik, og som ved at tr\u00e6kke uds\u00e6tter en anden, mere v\u00e6rdifuld brik af samme farve for at blive sl\u00e5et, siges at v\u00e6re bundet.<\/p>\n

Binding er kun helt sikker, hvis det er kongen, der st\u00e5r bag den bundne brik, da det s\u00e5 er ulovligt at tr\u00e6kke den. I andre tilf\u00e6lde kan et tr\u00e6k med den bunde brik v\u00e6re et offer, <\/em>der p\u00e5 lidt l\u00e6ngere sigt f\u00f8rer til gevinst trods det omg\u00e5ende tab, fx i den kendte \u00e5bningsf\u00e6lde Legal\u2019s mat.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Blindskak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skak, hvor en eller begge spillere spiller blindt, alts\u00e5 ikke ser br\u00e6t og brikker under spillet. Der spilles n\u00e6sten ingen specielle turneringer i blindskak, hvis st\u00f8rste udbredelse er blindsimultan<\/em>, hvor det har stor underholdnings- og propagandav\u00e6rdi.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Blokade<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et positionelt begreb, som i 1920erne blev populariseret af Nimzowitsch. <\/em>\u00a0I den sn\u00e6vre betydning menes den mekaniske standsning af en bonde med en officer, som kaldes blok\u00f8ren<\/em>. I bredere betydning best\u00e5r blokade i en forhindring af modstanderens fremrykningsmuligheder.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Blokere<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At anl\u00e6gge en blokade.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bondecentrum<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den ideale opstilling af centrumb\u00f8nderne p\u00e5 d4 og e4 for Hvid, eller d5 og e5 for Sort. Hvis en af l\u00f8berb\u00f8nderne eller begge ogs\u00e5 er rykket et dobbeltskrift, taler man om et bredt bondecentrum. Det har v\u00e6ret kendt i \u00e5rhundreder, at et bondecentrum virker indsn\u00e6vrende p\u00e5 modstanderens spil. I det 20. \u00e5rhundrede har man opdaget, at et bondecentrum kan blive et angrebsm\u00e5l, og der spilles nu mange \u00e5bninger, hvor en af parterne, oftest Hvid, f\u00e5r lov til at bes\u00e6tte centrum med b\u00f8nder.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bondehalvcentrum<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Opstilling af en centrumbonde og dens nabo l\u00f8berbonde p\u00e5 4. (Hvid) eller 5. (Sort) r\u00e6kke. Bondehalvcentrum har en lignende virkning som et bondecentrum<\/em> og bruges, hvis det ikke blokeres i tide, som murbr\u00e6kker for et angreb.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bondekapl\u00f8b<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

To frib\u00f8nder l\u00f8ber mod hver sin baglinje. Normalt vil det v\u00e6re afg\u00f8rende af f\u00e5 dronning f\u00f8rst, hvorfor tempo<\/em> spiller en afg\u00f8rende rolle.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bondens kvadrat<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

N\u00e5r en fribonde p\u00e5 vej mod sit forvandlingsfelt jages af den fjendlige konge, afh\u00e6nger udfaldet af, om kongen befinder sig i bondens kvadrat. <\/em>Kvadratets sider udg\u00f8res af det antal felter, bonde er fra forvandling.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bondestorm<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Angreb med to eller flere b\u00f8nder over en bred front. Bondestorm kan have forskellige form\u00e5l: at forvandle en bonde, at sl\u00e5 en konges bondeforsvar i stykker, at f\u00e5 modpartens officerer til at indtage ugunstige pladser etc. Et parti, hvor spillerne rokerer til har sin side, udvikler sig som regel s\u00e5ledes, at begge indleder en bondestorm mod den fl\u00f8j, hvor modpartens konge st\u00e5r, og det hurtigste angreb sl\u00e5r igennem.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Buk (gedebuk)<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Slangudtryk for grov fejl. Ogs\u00e5 verbet at bukke <\/em>findes, fx \u201dhan bukkede sin stilling v\u00e6k i tidn\u00f8d\u201d.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Bundet brik<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En betegnelse for en brik som ikke kan tr\u00e6kke uden at en bagved st\u00e5ende v\u00e6rdifuld brik kommer i slag. Fx er en sort Se4 en bundet brik, hvis der st\u00e5r et hvidt t\u00e5rn p\u00e5 e1 og en sort konge eller dronning p\u00e5 e8, se ogs\u00e5 binding.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tC<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n
\n

Centralisering<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At s\u00f8ge modcentralfelterne med officererne som et selvst\u00e6ndigt, forel\u00f8bigt strategisk m\u00e5l. Centralisering giver ofte mulighed for angreb, og beherskelsen af centrum sikrer i h\u00f8j grad mod fjendtlige angrebsfors\u00f8g. Erkendt som strategem af Nimzowitsch og accepteret af alle moderne skakspillere.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

CGM<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Stormester i korrespondanceskak.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

CIM<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

International mester i korrespondanceskak.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tD<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Demonstrationsbr\u00e6t<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Stort skakbr\u00e6t, fx 1×1 meter, til at h\u00e6nge op eller anbragt lodret p\u00e5 et stativ. Brikkerne st\u00e5r p\u00e5 en hylde langs r\u00e6kkernes underkant eller sidder fast med kroge eller magneter. Anvendes til undervisning go som hj\u00e6lp til tilskuerne ved matcher og turneringer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Dobbeltangreb<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Angreb p\u00e5 to eller flere brikker i et og samme tr\u00e6k kaldes et dobbeltangreb. Ofte en metode til materielgevinst.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Doble t\u00e5rne<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At placere begge sine t\u00e5rne p\u00e5 samme linje eller r\u00e6kke, ad hvilken de kan virke og angribe sammen. At doble t\u00e5rne er et kraftigt angrebsmiddel p\u00e5 en \u00e5ben linje eller en vigtig r\u00e6kke i modpartens lejr.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Dronningegambit<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En r\u00e6kke \u00e5bninger efter 1.d4, d5 2. c4. <\/em>\u00a0Hvid tilbyder en bonde for at lokke Sort til at opgive centrum.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

DSU<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Dansk Skak Union<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Dublering<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Placering af begge en spillers t\u00e5rne p\u00e5 samme linje, Doble t\u00e5rne<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

D\u00e5rlig l\u00f8ber<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En l\u00f8ber kaldes d\u00e5rlig, hvis den i en stilling med fastl\u00e5ste b\u00f8nder bev\u00e6ger sig p\u00e5 samme farve som egne blokerede b\u00f8nder. Den er afsk\u00e5ret fra at angribe modstanderens b\u00f8nder og derfor passiv. Ikke desto mindre viser mesterpraksis, at en d\u00e5rlig l\u00f8ber i samarbejde med andre brikker kan v\u00e6re en yderst virkningsfuld brik aka God l\u00f8ber.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tE<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n
\n

e.p.<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forkortelse for en passant<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

En prise<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Fransk udtryk med betydningen til at sl\u00e5. <\/em>\u00a0En skakbrik siges at v\u00e6re i slag eller e p, hvis den kan sl\u00e5s gratis, alts\u00e5 uden at modstanderen kan sl\u00e5 tilbage.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Engelsk notation<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Identisk med deskriptiv notation<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Erobringssejr<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

I de tidlige skakformer, indtil spillet nede Europa, kunne man ikke blot vinde ved at s\u00e6tte mat, men ogs\u00e5 ved at fratage kongen alle hans m\u00e6nd, alts\u00e5 ved at vinde samtlige brikker bortset fra kongen. Denne sejr blev kaldt for en erobringssejr.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Evig skak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Byder en spiller den fjendtlige konge skak i hvert eneste tr\u00e6k uden at kunne s\u00e6tte mat, giver han evig skak, og partiets resultat er remis. Evig skak er blandt de vigtigste muligheder for at redde remis i en underlegen stilling.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tF<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Familieskak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udtryk for en s\u00e6rlig farlig Springergaffel<\/em>, hvor springeren giver skak samtidig med at angribe s\u00e5vel dronning som et t\u00e5rn \u2013 hele familien.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Fastl\u00e5st centrum<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Bondeformation i centrum, der karakteriseres af gensidige bonde-blokader i linierne og af, at b\u00f8nder ikke kan sl\u00e5 b\u00f8nder, fx hvde b\u00f8nder c4, d5, e4 og sorte b\u00f8nder c5, d6, e5.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Fianchetto<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Italiensk: Lille flanke. Betegnelse for opstilling af l\u00f8berne p\u00e5 g2, b2, g7 <\/em>og b7, <\/em>hvor de angriber af de lange diagonaler gennem centrum. Det blev meget popul\u00e6rt at fianchettere l\u00f8berne efter 1920 med den hypermoderne skoles<\/em> gennembrud.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

FIDE<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

F\u00e9deration Internationale des Echecs<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

FM<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

FIDE-mester<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Fingerfejl<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udf\u00f8relse af et ikke tilsigtet tr\u00e6k ved en fejltagelse. Optr\u00e6der ofte, n\u00e5r en l\u00e6ngere tr\u00e6kserie er planlagt, og spilleren ved et \u00f8jebliks ubet\u00e6nksomhed ombytter to tr\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Flanke\u00e5bninger<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En betegnelse for hvide \u00e5bningssystemer, hvor Hvid ikke bekender kul\u00f8r i centrum fra starten, men flankeudvikler l\u00f8berne med g3 og b3. Hvid p\u00e5virker centrum indirekte for at lokke Sort til at bes\u00e6tte centrum med b\u00f8nder, hvorefter Hvid vil spr\u00e6nge det sorte centrum i luften. Den hvide strategi blev populariseret af \u00a0Ret\u00ed<\/em> i 1920erne og har siden v\u00e6ret meget popul\u00e6r.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Flydende bondecentrum<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Central bondeformation, hvor parterne har slagkontakt og\/eller fremrykningsmulighed. I mods\u00e6tning til fastl\u00e5st centrum.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Forbundne b\u00f8nder<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

B\u00f8nder af samme farve placeret p\u00e5 nabolinjer, fx b\u00f8nder p\u00e5 c3, og d3. Specielt forbundne frib\u00f8nder<\/em> spiller en rolle, idet disse p\u00e5 deres vej til forvandlingsfelterne kan skaffe sig d\u00e6kning af naboen. B\u00f8nder p\u00e5 c2 og d7 er ogs\u00e5 pr definition forbundne, men er pga den vertikale afstand ber\u00f8vet evnen til gensidig st\u00f8tte.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Forgave<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Styrkeforholdet i et skakparti kan udj\u00e6vnes ved, at den st\u00e6rkere spiller giver den svagere en forgave. Dette kan ske p\u00e5 tre m\u00e5der:<\/p>\n

1. Han kan give materiel forud.<\/p>\n

2. Han kan give et eller frele tr\u00e6k forud.<\/p>\n

3. Han kan give modstanderen bedre tid p\u00e5 uret.<\/p>\n

Nu anvendes benyttes som regel kun den sidste mulighed.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Forgiftet bonde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et udtryk man ofte benytter om en bonde, som umiddelbart kan sl\u00e5s, men som enten er indirekte d\u00e6kket ved en kombination, eller giver kompensation til den, der ofrer den.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Forh\u00e5nden, i <\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Det forhold, at Hvid v\u00e6lger en opstilling, der normalt spilles af Sort.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Forpost<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Officer placeret i n\u00e6r kontakt med modpartens stilling. V\u00e6rdien af en forpost afh\u00e6nger blandt andet af, hvor let den kan angribes eller fordrives, S\u00e6rlig springeren med sin evne til at true felter bag den fjendtlige bondek\u00e6de er velegnet som forpost, s\u00f8m i kn\u00e6et<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Forsvarspil<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Direkte forsvarsspil best\u00e5r i at d\u00e6kke sig mod umiddelbare trusler, men mere avanceret at forhindre fjendtlige angreb i overhovedet at opst\u00e5.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Forvandlingsfelt<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Det felt, p\u00e5 hvilket en bonde n\u00e5r ottende r\u00e6kke og derfor kan forvandles til en officer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Fribonde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for en bonde, som ikke har fjendtlige b\u00f8nder foran sig, hverken p\u00e5 egen linje eller nabolinjerne. Modstanderen kan kun standse frib\u00f8nder med officerer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Frig\u00f8relse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En bundet brik kan frig\u00f8res:<\/p>\n

1) direkte<\/em> ved, at den bindende brik forlader tamalinjen.<\/p>\n

2) indirekte<\/em> ved, at en anden brik bes\u00e6tter bindingslinjen (interferensfrig\u00f8relse)<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Frit p<rti<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et parti spillet under uformelle former, dvs. uden for turnering og som regel uden ur.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Fritr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Man r\u00e5der over et fritr\u00e6k, hvis modstanderen i et af sine f\u00f8lgende tr\u00e6k er tvunget til at udf\u00f8re et forudsigeligt og for spilforl\u00f8bet i \u00f8vrigt ligegyldigt tr\u00e6k; hvis han fx skal sl\u00e5 en indesp\u00e6rret brik.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

F\u00e6lde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En f\u00e6lde best\u00e5r af en variant, som ser gunstig ud for modstanderen, og som man bevidst vil lokke ham til at v\u00e6lge. Der skelnes mellem sunde<\/em> f\u00e6lder, hvor f\u00e6ldestillerens egen stilling ikke lider overlast, hvis modstanderen ikke g\u00e5r i f\u00e6lden, og usunde<\/em> f\u00e6lder, der nok virker efter hensigten, hvis modstanderen plumper i, men som efter korrekt spil f\u00f8rer til en forringelse af egen stilling. I mange f\u00e6lder er det lagt lokkemad, men eftersom tilbudt materiale maner til forsigtighed (\u201dI fear the Greeks, even when they bring gifts\u201d), har de bedste f\u00e6lder ingen lokkemad. Jo d\u00e5rligere en stilling, man har, jo mere \u201dusund\u201d kan man tillade sig at v\u00e6re med sine f\u00e6lder.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tG<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Gaffel<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et dobbeltangreb, hvor en brik angriber to mere v\u00e6rdifulde modstanderbrikker samtidigt, fx kan en bonde angribe to officerer eller en springer angribe en dronning og t\u00e5rn, evt ogs\u00e5 kongen, familieskak<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Gambit<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et udtryk for en \u00e5bning, hvor den ene spiller ofrer materiale, oftest en bonde. Udtrykket er afledt af det italienske gamba, <\/em>der betyder ben<\/em> og har noget med at sp\u00e6nde ben<\/em> at g\u00f8re. Det er meningen, at modstanderen skal snuble over det tilbudte materiale.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Garderet fribonde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Fribonde, der er d\u00e6kket af en bonde.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Gendrive<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At p\u00e5vise en fejl i den af modstanderen tilsigtede variant. Ikke sj\u00e6ldent lykkes det i topskak at gendrive en \u00e5bningsvariant ved br\u00e6ttet, som modstanderen har forberedt hjemme. Ogs\u00e5 (fejl)kombinationer ses tit gendrevet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Gendrivelse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k eller tr\u00e6kf\u00f8lge, der p\u00e5viser en fejl i en af modstanderen tilsigtet variant.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Gennembrud<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6kf\u00f8lge, der f\u00f8rer til, at et fjendtligt frontafsnit bryder sammen. Et gennembrud beh\u00f8ver ikke v\u00e6re afg\u00f8rende, da modstanderen kan v\u00e6re i f\u00e6rd med aktioner, der mere end opvejer gennembruddet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Gevinststilling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Stilling, hvor den ene af parterne har s\u00e5 stor fordel, at den r\u00e6kker til gevinst selv ved optimalt forsvarsspil.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Gevinsttr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der l\u00f8ser stillingsproblemet p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at gevinst kan p\u00e5vises. Nogle parti-kommentatorer taler dog ogs\u00e5 om gevinsttr\u00e6k i psykologisk forstand; alts\u00e5 om tr\u00e6k, der ikke f\u00f8rer til objektiv fordel, men som er \u00e5rsag til fejl fra modstanderens side.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

GM<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forkortelse for Grand Master<\/em>, hyppigt ogs\u00e5 IGM <\/em>(International GM).<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

God l\u00f8ber<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En l\u00f8ber kaldes god, hvis den i en stilling med fastl\u00e5ste b\u00f8nder bev\u00e6ger sig p\u00e5 samme farve som modstanderens blokerede b\u00f8nder. Den kan angribe modstanderens b\u00f8nder og er derfor aktiv. Dens v\u00e6rdi afh\u00e6nger dog af den konkrete stilling, d\u00e5rlig l\u00f8ber<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tH<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Halvtreds-tr\u00e6ks-reglen<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den regel, efter hvilken et skakparti er remis, hvis der i 50 tr\u00e6k ikke er flyttet en bonde eller sl\u00e5et en brik.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Halvtr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et tr\u00e6k fra en af deltagerne i et skakparti, mens et fuldt tr\u00e6k best\u00e5r af et tr\u00e6k fra hver af spillerne.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Halv\u00e5ben linje<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Linje, p\u00e5 hvilken der kun st\u00e5r b\u00f8nder af \u00e9n farve. En halv\u00e5ben linje udg\u00f8r ofte en angrebslinje for t\u00e5rnene for den spiller, hvis bonde er v\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Handicap<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forgave<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Hemmeligt tr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Ved afbrydelse af et turneringsparti er det normalt, at den spiller, der er i tr\u00e6kket, forsegler et tr\u00e6k, som ved genoptagelsen udf\u00f8res p\u00e5 br\u00e6ttet og f\u00f8rst da kommer til modstanderens kendskab. Dette tr\u00e6k kaldes det hemmelige tr\u00e6k. Ideen bag denne procedure er at stille parterne lige ved afbrydelsen. Uden helleligt tr\u00e6k ville spilleren i tr\u00e6kke have fordel af pausen, idet denne ville fungere som bet\u00e6nkningstid, h\u00e6ngeparti.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Hul<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

I partikommentarer omtales et felt af betydning, som savner bondeafd\u00e6kning, af og til som et hul.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

H\u00e6mme<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Spilleplan, der har som m\u00e5l at indskr\u00e6nke modstanderens bev\u00e6gelsesfrihed. Kendt fra Nimzowitsch<\/em>– formulering: F\u00f8rst h\u00e6mme, s\u00e5 blokere og til sidst tilintetg\u00f8re.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

H\u00e6nge<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

1) Om en brik, der ugarderet i slag<\/p>\n

2) Om et parti, der er afbrudt, h\u00e6ngeparti<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

H\u00e6ngeb\u00f8nder<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et udtryk om to b\u00f8nder, som ikke har egne b\u00f8nder p\u00e5 nabolinjerne, men som heller ikke er frib\u00f8nder. H\u00e6ngeb\u00f8nder er tilb\u00f8jelige til at blive svage, fordi de er vanskelige at d\u00e6kke mod officersangreb, da der opst\u00e5r svage felter, hvis kun en af dem rykker frem. Men h\u00e6ngeb\u00f8nder kan ogs\u00e5 v\u00e6re en styrke, da de kan true modstanderens officerer v\u00e6k fra centrum og erobre terr\u00e6n. Ofte vil det give taktiske chancer at ofre dem i et fremst\u00f8d, der \u00e5bner diagonaler og linjer for egne officerer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

H\u00e6vnskak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skak, der gives af spiller i en h\u00e5bl\u00f8s position som h\u00e6vn for nederlaget, der bliver en kendsgerning, n\u00e5r han straks efter opgiver.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tI<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

IA<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forkortelse af International Arbiter, international dommer<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Idiotmatten<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den kortest mulige mar i skak: 1.g4, e6 2. f4 Dh5 mat<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

IGM<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forkortelse for International Grandmaster, stormester, titelsystem<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

IJ<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

International Judge<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

IM<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

International Master, titelsystem<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Indirekte frig\u00f8relse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Frig\u00f8relse<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Initiativ<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den spiller, der, uden egentligt at v\u00e6re i offensiven, styrer begivenhederne p\u00e5 br\u00e6ttet, siges at have initiativet. Ofte opn\u00e5s initiativet ved materielle ofre, fx gambit-spil, men hverken i s\u00e5 tilf\u00e6lde eller i materielt lige stillinger garanterer Initiativet fordel. I de fleste \u00e5bninger har Hvid et forbig\u00e5ende initiativ til det punkt, hvor Sort udligner.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Interessant tr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der ikke er det \u00e5benlyse i stillingen, men som indeholder ideer, der g\u00e5r det interessant. I Informator-notation benyttes tegnet !? til angivelse af et interessant tr\u00e6k, og det er efterh\u00e5nden alment accepteret i andre notationssystemer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Interferensfrig\u00f8relse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Frig\u00f8relse<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Isoleret bonde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for en bonde, som ikke har egne b\u00f8nder p\u00e5 nabolinjerne. Da den ikke kan d\u00e6kkes af egne b\u00f8nder, kr\u00e6ver den d\u00e6kning af officererne for ikke at g\u00e5 tabt. Desuden er feltet foran den isolerede bonde svagt. En isoleret centrumbonde kan dog v\u00e6re enstyrke i midtspillet, hvor den ofte vil give terr\u00e6noverv\u00e6gt i centrum, st\u00f8ttepunkter og mulighed for kongeangreb.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tJ<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n
\n

J\u2019adoube.<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Fransk med betydningen: Jeg retter! Reglen om r\u00f8rt brik g\u00e6lder ikke, hvis man ved et \u201dJ\u2019adoube\u201d tilkendegiver, at man kun ber\u00f8rer en brik for at stille den p\u00e5 plads.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tK<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Kandidat<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

1) Bonde p\u00e5 halv\u00e5ben linje. Den bonde i overv\u00e6gt, som ingen modstander har, er kandidaten\u2026 Kandidaten skal have fortrinet \u201dNimzowitsch<\/em><\/p>\n

2) Deltager i kandidatturneringen<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kandidatturneringen<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Det tredje trin i FIDEs VM-cyklus. I Kandidatturneringen findes udfordreren til verdensmesteren. Kandidatturneringen spilles hvert 3. \u00e5r<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Knock-out-turnering<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Turnering, hvor vinderen af en match\/et parti g\u00e5r videre, mens taberen er sl\u00e5et ud. Ben\u00e6vnes ogs\u00e5 hyppigt Cup-turnering.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kombination<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En overraskende tr\u00e6kf\u00f8lge af forceret karakter, der udnytter en svaghed i modpartens stilling. <\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kommentarer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Bem\u00e6rkninger til et skakparti, hvori normalt fors\u00f8ges forklaret dets psykologiske, strategiske og taktiske forl\u00f8b, ligesom de omst\u00e6ndigheder, hvorunder det blev spillet, ofte indg\u00e5r. Kommentarer kaldes ogs\u00e5 noter. <\/em>N\u00e5r et parti er tilsat kommentarer, siges det at v\u00e6re kommenteret.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kommentere<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

S\u00e6tte kommentarer til et skakparti.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kompensation<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Bruges i kommentarer om den erstatning, en spiller, der har ofret materiale eller p\u00e5taget sig sv\u00e6kkelser, skal have for at opretholde stillingsbalancen. Fx kan en \u00e5ben t\u00e5rnlinje ofte v\u00e6re tilstr\u00e6kkelig kompensation for en dobbeltbondes permanente sv\u00e6kkelse.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kondition<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skakspillet kr\u00e6ver under normale ud\u00f8velsen minimal muskelkraft, hvorfor man i tidligere tider ikke mente, at fysisk tr\u00e6ning var n\u00f8dvendig. Alligevel har det vist sig, at en skakturnering eller -match er en stor fysisk belastning. Under VM i 1978 tabte Anatolij Karpov s\u00e5ledes 5 kg i v\u00e6gt. Blandt de v\u00e6sentligste dyder hos skakmesteren er koncentrationsevnen, og den trives bedst i et sundt legeme, hvorfor fysisk tr\u00e6ning i nyere tid er et obligatorisk led i seri\u00f8se skakspilleres daglige forberedelser.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kongeangreb<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

I videste forstand det matangreb, der altid er en foruds\u00e6tning for sejr. Men normalt kun brugt om angreb f\u00f8rt mod kongen i stillinger, der ogs\u00e5 b\u00f8d p\u00e5 andre strategiske muligheder.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Konsolidere<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Kan anvendes n\u00e6sten analogt med profylakse, men benyttes hyppigt om de operationer, der f\u00f8lger efter en heldigt foretaget angrebsman\u00f8vre. Her kommer stillinger ofte midlertidigt ind i en sp\u00e6ndingsfase, som modparten fors\u00f8ger at udnytte, men stillingen fors\u00f8ges da konsolideret ved hjembringelse af fremskudte brikker, d\u00e6kning af svage felter og anden sikring af forsvaret.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kontrol<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Man kan have den fulde br\u00e6tkontrol, hvilket blot er kontrol med alle de vigtige felter og alle t\u00e6nkelige fjendtlige fremst\u00f8d. Man kan have kontrol over et felt, dvs. enten have det besat og overd\u00e6kket eller have sikret det gennem flere d\u00e6kning, end modstanderen kan pr\u00e6stere. Pga. b\u00f8ndernes manglende evne til at d\u00e6kke felter af modsat farve i forhold til deres egen placering og tilb\u00f8jelighed til at danne bondek\u00e6der, sker det hyppigt, at den ene spiller behersker et hvidt felt-kompleks, mens den anden behersker et tilsvarende sort. L\u00f8ber + dronning ses tit at kontrollere en diagonal, mens t\u00e5rne + dronning kan kontrollere en linje eller r\u00e6kke.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Korrektion<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Ved ligestilling anvendes korrektion for at fastl\u00e6gge den n\u00f8jagtige placering af en spiller. I alle-mod-alle turneringer anvendes Sonneborn-Berger-system <\/em>og i de forskellige former for Schweizer-system <\/em>anvendes forskellige former for korrektion. I Monrad-systemet <\/em>anvendes korrektion s\u00e5ledes, at de to d\u00e5rligst scorende modstandere, en spiller har m\u00f8dt, bliver fraregnet den samlede sum af modstanderne. Hvis en spiller i en 7 runders-turnering har m\u00f8dt 7 spillere med f\u00f8lgende scoring: 4; 5\u00bd; 3; 4; 2; 1\u00bd; 2\u00bd, s\u00e5 bliver korrektion 19, idet 1\u00bd og 2 er fraregnet. Hvis to spillere har samme korrektion, bruges udvidet korrektion, hvor den h\u00f8jeste score blandt de to fraregnede anvendes. Hvis dette heller ikkegiver nogen afg\u00f8relse, anvendes den sidste spiller. Ved stadig ligestilling deles pr\u00e6mierne.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kritisk stilling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En stilling, hvis fremkomst er betinget af en r\u00e6kke forcerede tr\u00e6k, og som derfor er afg\u00f8rende for vurderingen af den oprindelige stiling. Man taler dog ogs\u00e5 om, at en stilling er kritisk i betydningen meget vanskelig.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Krydsskak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At parere en skak en et skakgivende tr\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kvalitet<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At vinde en kvalitet betyder at vinde et t\u00e5rn for en let officer. Den modsatte vej taber man en kvalitet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kvalitetsoffer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At ofre t\u00e5rn for let officer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Kvalt mat<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Mat med springeren mod en konge, der ikke kan flygte, fordi alle tilst\u00f8dende felter er optaget af brikker i egen farve<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tL<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Langtr\u00e6kkende brik<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Brik, der bev\u00e6ger sig ad linjer, diagonaler og r\u00e6kker, alts\u00e5 dame, t\u00e5rn og l\u00f8ber.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Latent trussel<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En ikke umiddelbar, men permanent trussel, fx truslen om efterh\u00e5nden at indlede et angreb p\u00e5 en svag bonde. Ubehaget ved at have s\u00e5danne latente trusler h\u00e6ngende over hovedet fik Nimzomitsch til at udtale, at truslen er v\u00e6rre end udf\u00f8relsen<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Let officer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Springer eller l\u00f8ber i mods\u00e6tning til tung officer<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Ligefarvede l\u00f8bere<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Hvid og sort l\u00f8ber, der bev\u00e6ger sig p\u00e5 felter af samme farve. Is\u00e6r interessant i slutspil, hvor det ene set ligefarvede l\u00f8bere er byttet af.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Ligestilling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udtryk for at to eller flere spillere \/hold har opn\u00e5et lige mange point og st\u00e5r lige. Ligestilling kan brydes p\u00e5 mange m\u00e5der.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

I Holdturneringer kan man enten prim\u00e6rt regne br\u00e6tpoint <\/em>eller matchpoint. <\/em>Er man lige i prim\u00e6r henseende, brydes ligestilling som regel p\u00e5 den sekund\u00e6re (har man lige mange br\u00e6tpoint, t\u00e6ller matchpoint dern\u00e6st). Er ligestilling stadig ikke brudt, kan anvendes forskellige former for korrektion<\/em>.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Ogs\u00e5 i individuelle konkurrencer anvendes korrektionsberegning tit, men ligestilling er ogs\u00e5 brudt ved regler som:<\/p>\n

1) Spilleren med flest gevinster er vinder<\/p>\n

2) Spilleren, der har flest gevinster med Sort, er vinder<\/p>\n

3) Spilleren, der vandt f\u00f8rste gevinst, er vinder<\/p>\n

4) Spilleren, der sidst udlignede, er vinder<\/p>\n

5) Lodtr\u00e6kning<\/p>\n

6) Omkamp<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Likvidation<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Man\u00f8vre, hvor flere fjendtlige brikker, der for\u00e5rsager stilllingsm\u00e6ssige problemer, afbyttes. Problemerne er oftest af bev\u00e6gelses- og udviklingsm\u00e6ssig karakter, og foruden afbytningerne er resultatet af en likvidation tit en oph\u00e6velse af sp\u00e6ndingen i centrum.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Lukket linje<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Linje, hvorp\u00e5 der befinder sig mindst \u00e9n bonde af hver farve.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Lukket stilling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Stilling med fastl\u00e5st central bondeformation. Hos nogle forfattere generelt brugt om midtspilsstillinger, hvor centrumb\u00f8nderne stadig er p\u00e5 br\u00e6ttet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Lynskak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skak under betingelser, hvor et kort tidsinterval spiller en rolle. Tre hovedformer for lynskak er parktiseret:<\/p>\n

1) Forskellen p\u00e5 spillerens anvendte tid m\u00e5 ikke overstige et bestemt antal minutter<\/p>\n

2) Hver spiller skal g\u00f8re sit tr\u00e6k p\u00e5 et signal, der kommer med bestemte intervaller, oftest hvert 10. sekund.<\/p>\n

3) Hver spiller f\u00e5r et vist antal minutter til hele partiet, typisk 5 minutter. Der findes s\u00e6rlige FIDE regler under denne form. Baldnt de v\u00e6sentligste er, at r\u00f8rt brik skal flyttes og skak respekteres. Man kan ikke vinde p\u00e5 tid, hvis man ikke r\u00e5der over materiale, med hvilket der kan s\u00e6ttes mat. S\u00e6tter en spiller mat, men har overskredet faldvingen, er partiet remis, dersom der ikke er gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 overskridelsen, f\u00f8r matten blev en kendsgerning. Falder begge faldvinger, f\u00f8r nogen g\u00f8r opm\u00e6rksom derp\u00e5, er partiet remis.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

L\u00f8berpar<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

To l\u00f8bere i samme h\u00e6r. Is\u00e6r interessant, n\u00e5r modstanderen ikke l\u00e6ngere har sit. Samarbejdende l\u00f8bere er mere end dobbelt s\u00e5 st\u00e6rke som en enkelt l\u00f8ber, og betydeligt st\u00e6rkere end l\u00f8ber + springer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tM<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Magnettr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der som en magnet tr\u00e6kker en brik til et felt, hvor den st\u00e5r uhensigtsm\u00e6ssigt, fx fordi den her kan uds\u00e6ttes for en dr\u00e6bende trussel, eller fordi den ikke l\u00e6ngere kan varetage en forsvarsopgave. Magnettr\u00e6k er ofte en v\u00e6sentlig del af afledning <\/em>og henledning.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Majoritet<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Lokal overv\u00e6gt i b\u00f8nder.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Man\u00f8vre<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En tr\u00e6kserie med en eller flere brikker med et samlet strategisk sigte, fx erobringen af en \u00e5ben linje eller et vigtigt felt.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Mat i bunden<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Mats\u00e6tning ved dronning eller t\u00e5rn af en konge p\u00e5 dennes egen baglinje, n\u00e5r hans b\u00f8nder sp\u00e6rrer flugten fremad. Optr\u00e6der hyppigt blandt mindre \u00f8vede spillere og ses hyppigt som trusselsspil blandt mere \u00f8vede.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Materiale<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udtryk for de styrker, en spiller r\u00e5der over. Er de st\u00f8rre end modpartens, har man materiel fordel. I den fase, hvor denne opn\u00e5s, vinder man materiale. At man har materiel fordel betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at man for en samlet betragtning har fordel i partiet. Fx har man oftest materiel fordel, n\u00e5r modparten har foretaget et offer.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Mat-net<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

N\u00e5r en konge er i n\u00f8d blandt fjendtlige brikker, s\u00e5 den ikke synes at kunne undg\u00e5 at blive mat, sidder den fast i et mat-net. Nettets masker kan v\u00e6re finere eller grovere, og af og til kan en fejl i gevinstf\u00f8ringen bevirke, at den truede konge undslipper mat-nettet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Mellemtr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der, indskudt i en serie tilsyneladende forcerede tr\u00e6k, \u00e6ndrer forl\u00f8bet. Hyppigt en mellemskak, men i det hele taget tr\u00e6k, der ved en pludselig alvorlig trussel tvinger modstanderen til at at gemme den tilsigtede trussel.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Midtspil<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den fase, et skakparti bev\u00e6ger sig ind i ved afslutningen af \u00e5bningsspillet. <\/em>Overgangen kan v\u00e6re sv\u00e6r at pr\u00e6cisere n\u00f8jagtigt, men midtspillet indledes, n\u00e5r begge h\u00e6re er udviklet, og begge spillere fors\u00f8ger at forst\u00e6rke virkningen af deres brikker og f\u00e5 dem til at pr\u00e6stere et virkningsfuldt sammenspil. Lykkes det ikke en part at afg\u00f8re partiet i denne fase, og enes man ikke om remis, forts\u00e6tter partiet over i tredje fase, slutspillet<\/em>. Ogs\u00e5 denne overgang er s\u00e6rdeles diffus. Der findes ingen alment accepteret definition af, hvad midtspillet pr\u00e6cist omfatter. Mange h\u00e6vder, at slutspillet indtr\u00e6der, n\u00e5r begge damer har forladt br\u00e6ttet, og at et parti med tidlig dameafbytning derfor intet midtspil har, men dette er en forenkling. Ogs\u00e5 uden damer p\u00e5 br\u00e6ttet kan udk\u00e6mpes et voldsomt og kompliceret slag, der har midtspilskarakter.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Miniature<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for et kort, fyndigt parti. Ofte s\u00e6ttes en gr\u00e6nse ved 15 eller 20 tr\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Minoritetsangreb<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En betegnelse for et strategisk element. Ejeren af en bondeminoritet, ofte 2 b\u00f8nder mod 3, rykker den frem i et angreb for at forvandle modstanderens bondemajoritet til en eller flere svage b\u00f8nder. Minoritetsangreb foreg\u00e5r altid p\u00e5 den modsatte fl\u00f8j af kongestillingen, alts\u00e5 oftest p\u00e5 dronningefl\u00f8jen.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Modspil<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Lokal aktion som modv\u00e6gt mod fjendens aktiviteter, s\u00e6dvanligvis i et andet br\u00e6tafsnit. Har fx Hvid terr\u00e6noverv\u00e6gt og initiativ p\u00e5 dronningefl\u00f8jen, vil det v\u00e6re naturligt for Sort at s\u00f8ge modspil enten i centrum eller p\u00e5 kongefl\u00f8jen.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Monrad-systemet<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Ogs\u00e5 kaldet Det danske System <\/em>til parring og af hold\/spillere i en turnering, der ikke spilles alle mod alle. Ved parringen m\u00f8des spillerne s\u00e5 vidt muligt fra toppen, s\u00e5ledes at nr 1 m\u00f8der nr 2, nr 3 m\u00f8der nr 4 etc. Normalt m\u00e5 to spillere kun m\u00f8des \u00e9n gang i en turnering, og n\u00e5r spillere efter systemet skulle \u00f8des anden gang, brydes denne parring efter n\u00e6rmere bestemte regler. Jo f\u00e6rre deltagere til jo flere runder, jo sv\u00e6rere kan det v\u00e6re at sammens\u00e6tte en runde i sidste del af turneringen.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tN<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n
\n

Noter<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

De kommentarer, der s\u00e6ttes til et skakparti.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Noteringspligt<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

I konkurrencepartier Med normal bet\u00e6nkningstid har begge spillere pligt til at f\u00f8re en partiliste, som til enhver tid er h\u00f8jst et t\u00e6k fra at v\u00e6re f\u00f8rt op til den aktuelle stilling. Undtaget er en spiller, der er i yderste tidn\u00f8d, og som kan undlade at notere, til han har passeret tidskontrollen. \u00a0Efter en tidn\u00f8d, hvor en eller begge spillere har undladt at notere de foretagne tr\u00e6k, bringes partilisterne \u00e0 jour ved en rekonstruktion, n\u00e5r den f\u00f8rste spillers vinge er faldet, dvs. hans tid er udl\u00f8bet. Har kun \u00e9n spiller undladt at notere, sker denne rekonstruktion af partiet i denne spillers bet\u00e6nkningstid. Ellers stadses uret, mens begge spillere bringer deres partiliste \u00e0 jour med begivenhederne.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tO<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n
\n

Offer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Med henblik p\u00e5 at opn\u00e5 andre fordele kan man bringe materielle eller positionelle ofre. Fx matangreb som f\u00f8lge af dronningeoffer eller en forpostspringer som resultat af at ofre en \u00e5ben linje. Hyppigst dog anvendt i forbindelse med materielt offer, konkret dronningeoffer, t\u00e5rnoffer, l\u00f8beroffer, springeroffer og bondeoffer samt kvalitetsoffer \/ skinoffer<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Overbelastning<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En brik, der har flere defensive funktioner, end den kan varetage, siges at v\u00e6re overbelastet<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Overd\u00e6kning<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At sikre en vigtig brik gennem systematisk og tilsyneladende overfl\u00f8dig d\u00e6kning.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tP<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Parade<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der forhindrer udf\u00f8relsen af en trussel, eller som eliminerer dens ubehagelige virkninger.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Pat<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Remis opst\u00e5et ved, at den ene spillers konge ikke st\u00e5r i skak, men han kan ikke foretage et lovligt tr\u00e6k, selvom det er hans tur, da alle tr\u00e6k ville bringe hans konge i slag.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Positionel<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Spillem\u00e5de, der tager sigte p\u00e5 at vinde et skakparti ved langsigtede man\u00f8vrer, der skal give en spiller den sundere stilling og dermed tillade ham at akkumulere s\u00e5 mange svagheder i modpartens stilling ved sit varige tryk, at denne stilling endeligt kan g\u00f8res umulig at forsvare.<\/p>\n

Skakspillere opdeles hyppigt i taktikere<\/em> og positionsspilere, <\/em>\u00a0men selv om de fleste opererer med denne opdeling, har de f\u00e6rreste i skakhistorien villet give en pr\u00e6cis definition af positionelt spil.<\/p>\n

I en positionel spillestil optr\u00e6der sj\u00e6ldent kombinationer eller pr\u00e6cise slagudvekslinger f\u00f8r den afsluttende fase. I stedet foretages en afvejning af sv\u00e6kkede felter, bondestruktur samt andre st\u00f8rre og mindre fordele og svagheder af langtr\u00e6kkende art, f\u00f8r en man\u00f8vre s\u00e6ttes i v\u00e6rk. Fejlagtigt tror mange, at en positionel spillestil ogs\u00e5 er en fredelig spillestil. Det er ikke tilf\u00e6ldet, hvorimod fredelige spillere hyppigst betjener sig af positionelt spil. F\u00f8rende spillere med positionel spillestil har fx v\u00e6ret Capablanca og Petrosjan.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Positionelt offer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Materielt offer med kompensation af positionel natur, dvs. uden direkte udsigt til afg\u00f8rende angreb eller materialegevinst.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Positionelt vundet<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Om gevinststilling, hvor fordelen er af positionel karakter, fx godl\u00f8ber mod d\u00e5rlig l\u00f8ber. I praksis kr\u00e6ver realiseringen ofte pr\u00e6cist spil og l\u00f8sning af taktiske problemer. Gevinstf\u00f8ringen i en positionelt vundet stilling er derfor ikke en teknisk gevinstf\u00f8ring.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Profylakse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forebyggelse. Begreb skabt af Nimzowitsch og udviklet i bogen Mit System. Nimzowitsch betragtede profylakse som et hovedm\u00e5l i positionelt spil, og han t\u00e6nkte hermed ikke kun p\u00e5 almindeligt forebyggende spil ved sikrings- og d\u00e6kningstr\u00e6k. Hans profylakse omfatter de spillem\u00e5der, der g\u00f8r det umulgt for modstanderen at befri sin stilling, fx overd\u00e6kning, blokade, mystiske t\u00e5rntr\u00e6k etc.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Promovere<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forfremme bonde, der n\u00e5r ottende r\u00e6kke, til officer, bondeforvandling.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tR<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Randbonde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for en bonde p\u00e5 a- eller h-linjen. En r\u00e6kke s\u00e6rlige regler g\u00e6lder for bondeslutspil, n\u00e5r de involverede b\u00f8nder er randb\u00f8nder. S\u00e5ledes kan konge og randbonde mod konge aldrig vinde, hvis den forsvarende konge behersker forvendlingsfeltet eller har sideopposition. <\/em>I kamp mod en springer er en fri randbonde til geng\u00e6ld specielt farlig.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Randen<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for de yderste felter skakbr\u00e6ttet rundt. Brikker p\u00e5 randen har ofte reduceret indflydelse p\u00e5 spillet, hvoraf kommer aforismer som en springer p\u00e5 randen er en springer p\u00e5 spanden.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Rating<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et udtryk for en spillers styrke.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Ratingliste (Danmark)<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

DSU udgiver en \u00e5rlig liste for spillere med mindst 2200 i rating, men listen er n\u00e6sten identisk med styrkelisten, som s\u00e6ttes af et styrkelisteudvalg.<\/p>\n

Alle danske spillere rates l\u00f8bende, s\u00e5ledes at man f\u00e5r et nyt tal efter hver f\u00e6rdigspillet turnering, men ingen liste udsendes med samtlige navne.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Remis<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udtryk for, at et skakparti er endt uafgjort p\u00e5 en af de m\u00e5der, der er udtrykt i FIDEs regler for skakspil. Remis bel\u00f8nnes med \u00bd point til hver spiller.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Remisp\u00f8lse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skakslang for en spiller, der spiller us\u00e6dvanlig mange remiser pga sin fredelige indstilling.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Retrograd analyse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Unders\u00f8gelse af, hvorledes en given stilling kan v\u00e6re opst\u00e5et af udgangsstillingen. Man unders\u00f8ger s\u00e5ledes, hvilke slag, der kan v\u00e6re sket, om b\u00f8nder kan v\u00e6re blevet forvandlet, etc. Ved hj\u00e6lp af retrograd analyse kan af og til fastsl\u00e5s, om et bestemt tr\u00e6k stadig er lovligt, fx rokade, hvilket tr\u00e6k der var det senest foretagne, eller hvem der er i tr\u00e6kket. En komplet retrograd analyse frembringer et bevisparti<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Rulle op<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Kommentator-udtryk om \u00e5bning af den fjendtlige stilling ved bondestorm<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

R\u00f8ntgenvirkning<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Det f\u00e6nomen, at en brik via en r\u00e6kke, linje eller diagonal er i stand til at d\u00e6kke en forbundsf\u00e6lle, der trues af en fjendtlig brik imellem dem.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

R\u00f8rt brik<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udtryk, der henviser til reglen om, at r\u00f8rt brik skal flyttes. Reglen g\u00e6lder automatisk i normale turneringspartier, men i lynskak b\u00f8r man sikre sig f\u00f8r start, at man er enig om, hvorvidt denne regel er g\u00e6ldende, eller om kun trykket p\u00e5 uret binder.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tS<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Samme stilling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

To stillinger er identiske, hvis og kun<\/u> hvis:<\/p>\n

1)<\/em> samtlige brikker er placeret identiske<\/em><\/p>\n

2) samtlige brikker har samme tr\u00e6krettigheder, og<\/em><\/p>\n

3) samme spiller er i tr\u00e6kket.<\/em><\/p>\n

Den pr\u00e6cise opstilling af disse kriterier er n\u00f8dvendig af hensyn til reglen om at samme stilling tre gange i samme parti giver ret til at kr\u00e6ve remis.<\/p>\n

Ad 1) Stillingen betragtes som den samme, selv om to brikker af samme gangart og farve har byttet plads, fx to hvide springere<\/p>\n

Ad2) At ens placerede brikker ikke altid har samme tr\u00e6krettigheder, indses let ved at betragte kravene til lovlig rokade og korrekt udf\u00f8rt en passant slag.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Score<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00a0En spillers score g\u00f8res op i point og kan udspecificeres i antal vundne, tabte og uafgjorte partier. Yderligere kan score angives i scoringsprocent.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Scoringsprocent<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den procent af maximum en spiller har opn\u00e5et. Angives normalt med en eller to decimaler. Har en spiller scoret 9 point i 12 partier, har han scoret 75% = 9\/12 af de mulige point.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Seedning<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Anbringelse af spillere\/hold p\u00e5 visse p\u00e5 forh\u00e5nd bestemte pladser i en turnering, s\u00e5 de f\u00f8rst m\u00f8des, n\u00e5r det er hensigtsm\u00e6ssigt. I kvalifikaationsgrupper fors\u00f8ger man s\u00e5ledes hyppigt at seede de st\u00e6rkeste hold, s\u00e5 de ikke kommer i samme gruppe. I store turneringer, der ikke kan spilles alle mod alle, placeres st\u00e6rke spillere ved seedning, s\u00e5 de f\u00f8rst m\u00f8des p\u00e5 et sent tidspunkt, hvis de efter forventning vinder deres partier. Seedning findes helt frem til kandidatturneringen, hvor fire spillere er seedet i kvartfinalerne:<\/p>\n

1) Taberen af forrige VM-finale.<\/p>\n

2) Taberen af forrige kandidatfinale<\/p>\n

3-4) Vinderne af de to interzoneturneringer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Sekundant<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

R\u00e5dgiver og hj\u00e6lper for spiller eller hold i match eller turnering. Sekundantens opgave er at assistere med analyser af \u00e5bningsteori og h\u00e6ngepartier, indsamle det forn\u00f8dne materiale om kommende modstandere med videre.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Sidde ihjel<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udtryk for, at en spiller tr\u00e6kker med s\u00e5 lange mellemrum, at han \u201dsidder sin modstander ihjel\u201d.\u00a0 F\u00f8r skakurenes tid kunne det endog g\u00f8res i turneringer. P\u00e5 tysk siger man, at en spiller har Sitzfleisch, <\/em>\u00a0hvis han ynder at sidde sin modstander ihjel eller ( i spil med skakur) slide ham op med um\u00e5deligt lange, kedelige partier.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Sideopposition<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

N\u00e6ropposition horisontalt, opposition<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Simultanskak<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skak mod flere samtidig. Simultanskak-forestillinger er et fast led i de fleste professionelle skakspilleres indtjening. En standardforestilling spilles mod op til 40 spillere, idet den skal afvikles p\u00e5 en enkelt aften, ofte efter et indledende foredrag. De fleste mestre kr\u00e6ver Hvid p\u00e5 alle br\u00e6tter.<\/p>\n

\u00a0<\/p>\n

Hver gang simultanspilleren ankommer til et br\u00e6t, tr\u00e6kker hans modstander, hvorefter han selv tr\u00e6kker. Derefter m\u00e5 intet ske p\u00e5 br\u00e6ttet, f\u00f8r simultanspilleren atter n\u00e5r frem.<\/p>\n

Der skal <\/strong>tr\u00e6kkes, n\u00e5r simultanspilleren ankommer, og den fordel i bet\u00e6nkningstid, som amat\u00f8ren har, reduceres i forestillingens l\u00f8b og vendes til mesterens fordel til slut, n\u00e5r der kun er f\u00e5 modstandere tilbage.<\/p>\n

Den popul\u00e6re simultanspiller s\u00e6lger sin vare med hurtigt spil i \u00e5bne partier. Han spiller s\u00e5ledes til stadighed gode tr\u00e6k uden at efter de absolut bedste tr\u00e6k i stillingen, og han g\u00e5r ikke af vejen for at fors\u00f8ge en kombination, han kke p\u00e5 forh\u00e5nd helt kan overskue.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Skakblindhed<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Pludselig overseelse af en art, der normalt er ut\u00e6nkelig. Selv verdensmestre har v\u00e6ret grebet af skakblindhed.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Skakkens muse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Caissa<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Skarp<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skarpt tr\u00e6k, skarp variant, at sk\u00e6rpe spillet. Af flere valgmuligheder at benytte den mest komplicerede, den der hurtigst giver begge parter umiddelbare problemer at l\u00f8se.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Skinoffer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Midlertidigt offer, hvis pointe mindst sikrer generobring af det ofrede.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Skomagermat<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Navn for f\u00f8lgende mat, som mange begyndere falder for: nogle af dem et stort antal gange med sm\u00e5 tr\u00e6komstillinger:<\/p>\n

1. e4, e5 <\/em><\/p>\n

2. Lc4, Lc5 <\/em><\/p>\n

3. Df3, Sc6 <\/em><\/p>\n

4. Dxf7 mat<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Slutspil<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Slutspillet defineres hos de fleste eksperter som partifasen efter dronningeafbytning. Nogle taler dog om midtspil uden dronninger, hvis midtspillets typiske planer stadig b\u00f8r f\u00f8lges, og da begrebet dronningeslutspil ville v\u00e6re selvmodsigende efter ovenn\u00e6vnte definition, er det hensigtsm\u00e6ssigt at definere slutspil som \u00a0forenklede stillinger, i hvilke m\u00e5let er at f\u00f8re en bonde til forvandlingsfeltet.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Sp\u00e6rring<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der blokerer for adgangen til en r\u00e6kke, linje eller diagonal. Gerne ved et offer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Stamparti<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Parti, der var det f\u00f8rste af en slags og s\u00e5ledes model for senere partier af samme type. Stamparti kan b\u00e5de g\u00e5 p\u00e5 \u00e5bningsvarianter og specielle temaer i andre faser. Partiet Lasker-Burn er s\u00e5ledes stamparti for partier med det dobbelte l\u00f8beroffer<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Stamproblem<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Det f\u00f8rste problem, i hvilket et bestem tema blev introduceret.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Stegt lever-varianten<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

(Fegatello-varianten) <\/em>Sp\u00f8gende navn for en variant af Preussisk:<\/p>\n

1. e4, e5<\/em><\/p>\n

2. Sf3, Sc6<\/em><\/p>\n

3. Lc4, Sf6<\/em><\/p>\n

4. Sg5, d5<\/em><\/p>\n

5. exd5, Sxd5<\/em><\/p>\n

6. Sxf7, Kxf7<\/em><\/p>\n

Historien bag navnet er international. Fegatello<\/em> er afledt af italiensk fegato, <\/em>der betyder lever<\/em>, men som ogs\u00e5 anvendes i overf\u00f8rt betydning og da med betydningen \u00a0mod <\/em>\u2013 en betegnelse, der kan h\u00e6ftes p\u00e5 s\u00e5vel Sort ved at indlade sig p\u00e5 det dumdristige slag af bonden p\u00e5 d5, som p\u00e5 Hvid for hans offer p\u00e5 f7. Resultatet bliver n\u00e6sten altid, at Sorts konge drives ud p\u00e5 br\u00e6ttet og s\u00e6ttes mat, dvs. hans lever bliver \u201dstegt\u201d og hans mod gjort til skamme.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Stille tr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forberedende tr\u00e6k i kompliceret stilling. Hyppigt om tr\u00e6k, der uventet afbryder en udveksling af slag, hug og parader for med s\u00e5 meget st\u00f8rre kraft at udf\u00f8re truslerne i det f\u00f8lgende tr\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Stonewall<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Et sort forsvarssystem mod 1. d4, som best\u00e5r af opstillingen c6, d5, e6 og f5. Det stabiliserer centrum og Sort kan efter endt udvikling starte et kongeangreb med De8-h5 og g5.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Strategi<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Langsigtet positionel planl\u00e6gning. I mods\u00e6tning til taktik<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

St\u00f8ttepunkt<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Vigtigt felt, der ikke umiddelbart kan trues af fjendtlige b\u00f8nder. Fx er feltet d5 foran en isoleret bonde p\u00e5 d4 ofte et st\u00f8ttepunkt og dermed en man\u00f8vrebase.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Sudden Death<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Engelsk udtryk med betydningen pludselig d\u00f8d.<\/em> Princip, der benyttes, n\u00e5r en ligestilling afg\u00f8res p\u00e5 f\u00f8rste gevinst, uanset om spillerne har haft lige mange sorte og hvide i en match.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Svaghed<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Sv\u00e6kkelse i stillingen, der giver modparten et konkret angrebsm\u00e5l. En sv\u00e6kkelse betegnes ofte som permanent<\/em>, n\u00e5r den er tilknyttet bondestrukturen, og forbig\u00e5ende<\/em>, dersom den er tilknyttet officersplaceringen. Jo flere svagheder, en stilling indeholder, jo sv\u00e6rere bliver den at forsvare, og jo mere berettiget er et \u00f8jeblikkeligt angreb fra modstanderen. En sv\u00e6kkelse kan best\u00e5 fx i en isoleret bonde, <\/em>en dobbeltbonde, <\/em>et svagt felt, etc.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Svindel<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Aktion, der narrer modstanderen, sk\u00f8nt den objektivt set er ukorrekt. P\u00e5 dansk anvendes ogs\u00e5 det tilsvarende verbum, at svindle<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Sv\u00e6kkelse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Moment i stillingen, der er ufordelagtigt og som p\u00e5 l\u00e6ngere sigt kan f\u00f8re til, at den f\u00e5r en svaghed.<\/em><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Symmetri<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udgangstillingen i skak er symmetrisk, og i visse \u00e5bninger opretholdes symmetrien et stykke frem i spillet. Det kan v\u00e6re farligt for Sort at spejle de hvide tr\u00e6k for l\u00e6nge, idet Hvid med fortr\u00e6kket har en tempofordel, der kan udnyttes i s\u00e5danne stillinger.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

S\u00f8m i kn\u00e6et<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Slangudtryk for en forpost<\/em>, der ikke kan trues af b\u00f8nder, og som medf\u00f8rer desorganisation af modstanderens brikker.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tT<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Taktik<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

L\u00e6ren om, hvordan man virkeligg\u00f8r sine strategiske planer. Det sker i skak oftest gennem kombinationsspil, eventuelt ved teknik.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Taktiske komplikationer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Sk\u00e6rpelse af spillet gennem brug af kombinationer og ofre. Anvendes hyppigt af forsvareren i et fors\u00f8g p\u00e5 at afvende det nederlag, han positionelt skulle v\u00e6re d\u00f8mt til.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Teknik<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Beherskelse af spilf\u00f8ringen i forenklede stillinger efter teoriens anvisninger. Ogs\u00e5 af og til brugt om positionsspil i stillinger med klare planer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Teknisk remis<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Stilling, hvor ingen af parterne r\u00e5der over materiale til at s\u00e6tte modparten mat. I mods\u00e6tning til teoretisk remis<\/em>, hvor en stilling vides at kunne holde remis, men ikke beh\u00f8ver at blive det. Specielt kan man i lynskak p\u00e5ber\u00e5be sig teknisk remis, sk\u00f8nt man selv har materiale til at s\u00e6tte mat med, hvis modstanderen ikke har det, og man selv ikke har tid til at s\u00e6tte modstanderen mat.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Tempo<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k i tidsm\u00e6ssig betydning. Hvis en brik bruger to tr\u00e6k p\u00e5 at n\u00e5 et felt, hvortil den kun beh\u00f8vede et tr\u00e6k, har spilleren tabt et tampo. I \u00e5bne stillinger er tempoet af st\u00f8rre betydning end i lukkede, og som tommelfingerregel kan man regne med, at tre tempi er afg\u00f8rende i en \u00e5ben stilling efter \u00e5bningsfasen.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Teoretisk remis<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Visse stillinger, eller i spil i visse materielle omst\u00e6ndigheder, er af eksperterne analyseret som v\u00e6rende remis ved bedste spil fra begge parter, og de er derfor teknisk remis. Det betyder ikke, at de derfor slutter remis i praksis, og i lyn- eller hurtigpartier kan man s\u00e5ledes ikke p\u00e5ber\u00e5be sig remis, fordi et parti er n\u00e5et til en teknisk remis-stilling. Det kan man f\u00f8rst, n\u00e5r en stilling er n\u00e5et, hvor ens modstander ikke r\u00e5der over materiale, med hvilket det er muligt at s\u00e6tte mat.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Terr\u00e6n<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

M\u00e6ngden af felter, som beherskes af officerer eller afgr\u00e6nses af bondeformationen. Generelt er det en fordel af have mest terr\u00e6n.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Testamentebonden<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En mand skal i sit testamente have skrevet, at hans arving kun fik sin arv p\u00e5 den betingelse, at han aldrig slog en bonde p\u00e5 b2 eller b7. Disse b\u00f8nder kaldes derfor hyppigt for testamenteb\u00f8nder.<\/em> \u00c5rsagen til \u00f8nsket var, at hvis man bruger tid p\u00e5 at r\u00f8ve b\u00f8nder p\u00e5 disse felter, kan modstanderen komme s\u00e5 meget foran i udvikling, at han vinder partiet. Meget ofte kommer allerede den officer, der sl\u00e5r bonden, i knibe og kan ikke slippe hjem igen. I enkelte \u00e5bninger er det b\u00e6rende tema et s\u00e5dant bonderov, og udfaldet afh\u00e6nger af, om det lykkes uden bivirkninger.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Topbr\u00e6t<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for br\u00e6t 1 i en holdkamp. Et holds bedste spiller bekl\u00e6der topbr\u00e6ttet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Trekantman\u00f8vre<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Man\u00f8vre, der har til form\u00e5l at frembringe den samme stilling med modstanderen i tr\u00e6kket. Ideen er at g\u00f8re tre tr\u00e6k, mens modstanderen tvunget af defensive forpligtelser m\u00e5 g\u00f8re et lige antal tr\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Tripelbonde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tre b\u00f8nder af samme farve p\u00e5 samme linje. Tripelbonden har alle dobbeltbondens lyder i forst\u00e6rket grad og ses sj\u00e6ldent i partier i topskak.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Triplering<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Anbringelse af tre tunge officerer i samme linje, alts\u00e5 begge t\u00e5rne samt damen. St\u00e5r damen i midten, tales om Aljechin-kanonen<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Tr\u00e6komstilling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

\u00c6ndret r\u00e6kkef\u00f8lge i kendt eller forudset tr\u00e6kf\u00f8lge. I \u00e5bningsfasen f\u00f8rer tr\u00e6komstilling til en kendt stilling via en us\u00e6dvanlig eller uventet tr\u00e6kf\u00f8lge. I kombinationsspil, kan en uagtsom tr\u00e6komstilling \u00f8del\u00e6gge den planlagte kombination.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Tunge officerer<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse for dronning og t\u00e5rne pga. deres st\u00f8rre slagkraft end springere og l\u00f8bere, de s\u00e5kaldte lette officerer.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Tvangstr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der foretages tvunget. Benyttes om et tr\u00e6k, der enten:<\/p>\n

1) er det eneste, fordi stillingen ikke rummer andre lovlige tr\u00e6k<\/p>\n

2) er det eneste, der uds\u00e6tter eller afv\u00e6rger en mat<\/p>\n

3)er det eneste fornuftige i stillingen og s\u00e5ledes det eneste, hvormed en spiller fortsat kan h\u00e5be at klare sig.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Tvivlsomt tr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der ikke umiddelbart kan stemples som d\u00e5rligt, men som p\u00e5 l\u00e6ngere sigt kan have kedelige virkninger, og som kunne v\u00e6re erstattet af et bedre.<\/p>\n

Et tvivlsom tr\u00e6k angives med tegnet ?!<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tU<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Udligne<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At opn\u00e5 lige spil fra en stilling, der m\u00e5tte anses for underlegen.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Udvikle<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

At bringe officererne i spil. I \u00e5bne stillinger er hurtig udvikling livsvigtig, tempo<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Ugle<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Slangudtryk for tilskuer til skak.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Ulovlig stilling<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Stilling, der ikke kan opst\u00e5 fra udgangsstillingen uden brug af ulovlige tr\u00e6k.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Ulovligt tr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Tr\u00e6k, der ikke udf\u00f8res i overensstemmelse med reglerne, fx rokade over et truet felt, eller ignorering af en skak. Hvis det under et turneringsparti konstateres, at der tidligere i partiet er gjort et ulovligt tr\u00e6k, skal partiet spilles om fra stillingen umiddelbart f\u00f8r det ulovlige tr\u00e6k. Kan denne stilling ikke rekonstrueres, annulleres partiet.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Underforvandle<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Forvandle bonde, der n\u00e5r ottende r\u00e6kke, til andet end en dronning. Benyttes is\u00e6r, hvis forvandling til dronning vil betyde en patstilling, hvor t\u00e5rn giver gevinst, eller hvor forvandling til springer giver en fordelagtig skak.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Uregelm\u00e6ssigt<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Betegnelse p\u00e5 fors\u00f8g p\u00e5 at spille uden om den eksisterende \u00e5bningsteori, fx 1. e4 a6 2. d4, b5.<\/em> Ofte er ideen et psykologisk fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 modstanderen til at forl\u00f8be sig.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tV<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n
\n

Variant<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

1) Tr\u00e6kf\u00f8lge fra en bestemt stilling<\/p>\n

2) \u00c5bnings-variant. Tr\u00e6kf\u00f8lge indenfor et \u00e5bningskompleks. Ofte tales om hovedvarianter for de hyppigst spillede varianters vedkommende, mens mindre v\u00e6sentlige kaldes bivarianter.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Ventetr\u00e6k<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Neutralt tr\u00e6k, der ikke \u00e6ndrer stillingen p\u00e5 v\u00e6sentlige punkter. Ventetr\u00e6k kan have to pointer, enten i en optimal forsvarsstilling at holde sin stilling intakt, eller at fors\u00f8ge at p\u00e5vise tr\u00e6ktvang, trekantsman\u00f8vre<\/em>.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Vinde en kvalitet<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Vinde et t\u00e5rn for en let officer<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

Vundet slutspil<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Slutspilsstilling, der ved korrekt spil fra begge sider lader sig vinde for den ene part. Man vil normalt kr\u00e6ve en vis afklarethed af de positionelle problemer, hvorimod gevinstf\u00f8ringen ikke n\u00f8dvendigvis skal v\u00e6re teknisk let.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

V\u00e6rdiskala<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Skakbrikkers v\u00e6rdi veksler efter de stillinger, de optr\u00e6der i, men en g\u00e6ngs gennemsnitsangivelse af v\u00e6rdien er denne:<\/p>\n

Dronningen 9<\/em><\/p>\n

T\u00e5rn 5<\/em><\/p>\n

Springer og L\u00f8ber 3<\/em><\/p>\n

Bonde 1<\/em><\/p>\n

Kongens v\u00e6rdi er umulig at angive i tal, da tab af kongen betyder, at spillet er forbi. Man kan bem\u00e6rke, at to t\u00e5rne er mere v\u00e6rd end dronningen i normale stillinger, ligesom to lette officerer er bedre end et t\u00e5rn. Men v\u00e6rdiskalaen er som n\u00e6vnt st\u00e6rk relativ efter stillingernes art.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tX<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n
\n

X<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Symbol for \u201dsl\u00e5r\u201d. S\u00e5ledes betyder Txa1, at et t\u00e5rn sl\u00e5 en brik, der er placeret p\u00e5 a1.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\tY<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n
\n

Yderste tidn\u00f8d<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Op mod en tidkontrol kan en spiller v\u00e6re i s\u00e5 stort bekneb for tid, at han er i yderste tidn\u00f8d. Det medf\u00f8rer, at han kan undlade at f\u00f8re sin partiliste, til han har passeret tidkontrollen. Yderste tidn\u00f8d kan ikke defineres pr\u00e6cist, da den afh\u00e6nger af det manglende antal tr\u00e6k, den resterende tid samt af den aktuelle stillings art (simpel\/kompliceret). Turneringslederen afg\u00f8r, om en spiller er i yderste tidn\u00f8d.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/i><\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\u00c5<\/a>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t
\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

\u00c5ben diagonal<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Diagonal, p\u00e5 hvilken der ikke befinder sig b\u00f8nder. En angrebsvej for l\u00f8bere og dronning.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

\u00c5ben linje<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Linje, p\u00e5 hvilken der ikke befinder sig b\u00f8nder. Herred\u00f8mmet over en \u00e5ben linje er v\u00e6sentligt, da den benyttes som indtr\u00e6ngselsvej for t\u00e5rne og dronning, specielt til bes\u00e6ttelse af syvende og ottende r\u00e6kke.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

\u00c5ben turnering<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Turnering, hvortil alle kan tilmelde sig.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

\u00c5bent parti<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En betegnelse for \u00e5bningerne efter 1. e4, e5<\/em>. For s\u00e5 vidt en urimelig betegnelse, da mange varianter i spansk \u00e5bning f\u00f8rer til meget lukkede stillinger, mens meget \u00e5bne stillinger kan opst\u00e5 via andre \u00e5bninger. \u00c5bent parti burde bruges om \u00e5bninger, der f\u00f8rer til stillinger med livligt officersspil uden sp\u00e6rrende bondek\u00e6der.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

\u00c5bning<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

En \u00e5bning er en bestemt m\u00e5de at starte spillet p\u00e5. Den vil normalt af et stort og forgrenet variantkompleks.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

\u00c5bningsfasen<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Den del af et parti, som ligger f\u00f8r midtspillets start. Gr\u00e6nsen ligger der, hvor begge spillere har udviklet officererne.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

\u00c5bningsspil<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Udtryk benyttet om den indledende fase i et parti. Vendingen \u201dst\u00e6rk i \u00e5bningsspillet\u201d betyder, at man besidder stort teorikendskab.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table><\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Skakbegreber En parl\u00f8r til skaksproget For nye skakspillere (s\u00e5vel som garvede) kan det til tider v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5, hvad der menes med de mange forskellige fagudtryk, der fra tid […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-6437","page","type-page","status-publish","hentry"],"yoast_head":"\nSkakbegreber - Herning Skakklub<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Skakbegreber - Herning Skakklub\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Skakbegreber En parl\u00f8r til skaksproget For nye skakspillere (s\u00e5vel som garvede) kan det til tider v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5, hvad der menes med de mange forskellige fagudtryk, der fra tid […]\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Herning Skakklub\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/groups\/402555423477263\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2024-08-08T22:15:32+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/herningskakklub.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-768x512.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"48 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/\",\"name\":\"Skakbegreber - Herning Skakklub\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2024\\\/08\\\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-768x512.jpg\",\"datePublished\":\"2024-08-07T18:03:40+00:00\",\"dateModified\":\"2024-08-08T22:15:32+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2024\\\/08\\\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-scaled.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2024\\\/08\\\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-scaled.jpg\",\"width\":2560,\"height\":1707},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/index.php\\\/skakbegreber\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Skakbegreber\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/\",\"name\":\"Herning Skakklub\",\"description\":\"Herning Skakklubs hjemmeside\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/#organization\",\"name\":\"Herning Skakklub\",\"url\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/test.herningskakklub.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2022\\\/04\\\/Aarets2005.gif\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/test.herningskakklub.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2022\\\/04\\\/Aarets2005.gif\",\"width\":86,\"height\":86,\"caption\":\"Herning Skakklub\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/herningskakklub.dk\\\/#\\\/schema\\\/logo\\\/image\\\/\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/www.facebook.com\\\/groups\\\/402555423477263\"]}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Skakbegreber - Herning Skakklub","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Skakbegreber - Herning Skakklub","og_description":"Skakbegreber En parl\u00f8r til skaksproget For nye skakspillere (s\u00e5vel som garvede) kan det til tider v\u00e6re vanskeligt at forst\u00e5, hvad der menes med de mange forskellige fagudtryk, der fra tid […]","og_url":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/","og_site_name":"Herning Skakklub","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/groups\/402555423477263","article_modified_time":"2024-08-08T22:15:32+00:00","og_image":[{"url":"https:\/\/herningskakklub.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-768x512.jpg","type":"","width":"","height":""}],"twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Estimeret l\u00e6setid":"48 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/","url":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/","name":"Skakbegreber - Herning Skakklub","isPartOf":{"@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/herningskakklub.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-768x512.jpg","datePublished":"2024-08-07T18:03:40+00:00","dateModified":"2024-08-08T22:15:32+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/#primaryimage","url":"https:\/\/herningskakklub.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-scaled.jpg","contentUrl":"https:\/\/herningskakklub.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/pexels-tima-miroshnichenko-10626003-scaled.jpg","width":2560,"height":1707},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/skakbegreber\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/herningskakklub.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Skakbegreber"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/#website","url":"https:\/\/herningskakklub.dk\/","name":"Herning Skakklub","description":"Herning Skakklubs hjemmeside","publisher":{"@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/herningskakklub.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/#organization","name":"Herning Skakklub","url":"https:\/\/herningskakklub.dk\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/test.herningskakklub.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Aarets2005.gif","contentUrl":"https:\/\/test.herningskakklub.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/04\/Aarets2005.gif","width":86,"height":86,"caption":"Herning Skakklub"},"image":{"@id":"https:\/\/herningskakklub.dk\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/www.facebook.com\/groups\/402555423477263"]}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6437","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6437"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6437\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/herningskakklub.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6437"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}