Kom og deltag i lynskakturneringer

I Herning Skakklub er der hver mandag fra oktober måned 2022 lynskak for klubmedlemmerne.

Nyt initativ

På generalforsamlingen i 2022 er det besluttet, at der på klubaftenerne i sæson 2022/23, efter afslutningen af Herning Skakklubs Byturnering (EMT), der i øvrigt starter mandag den 22. august, spilles lynskakturneringer.

Ingen hængepartier

Lynskakturneringerne afvikles og afsluttes hver mandag med de fremmødte skakspillere, så der er med andre ord ingen udsatte partier.

Rimelig modstand

Skakspillerne inddeles i grupper af fire spillere efter rating, så man får rimelig modstand, uanset om man er  en helt ny eller en garvet skakspiller.

Betænkningstid

Der gives som udgangspunkt 15 minutters betænkningstid til hver spiller plus tillægstid pr. træk, så et parti kan forventes afviklet på højst 45 minutter.

Der skulle dermed være en rimelig sandsynlighed for, at turneringen er afsluttet ca. kl. 21.30, så navnlig unge spillere kan nå til køjs i god tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.