L Æ R    S K A K !

 

Skak for begyndere
Et lynkursus


Uden forkundskab til skak kan du her på blot 15-30 minutter lære reglerne for skakspillet.

Mange tror man skal bruge timer og dage på at lære at spille skak. Skakreglerne er faktisk ikke sværere at lære end mange kortspil. Børn ned til 3-4 år kan lære brikkernes bevægelsesmønstre.

Skak er et klassisk spil hvis oprindelse ligger flere tusind år tilbage. Skak er en kamp mellem to hære hvor det drejer sig om at fange modstanderens konge. Undervejs bliver man stillet over for utallige strategiske og taktiske overvejelser der om alt går vel fører til erobringen af den fjendtlige konge.     

For at kunne udkæmpe de enkelte slag, er man nødt til at vide hvordan man styrer sine tropper. Følgende er en kortfattet,
men fuld tilstrækkelig beskrivelse bestående af 25 regler, der fortæller hvordan man må manøvrere med sin hær.


Slagmarken (brættet)

Regel 1:

Skak spilles af to personer (parter)  på et bræt med 8 x 8 felter. 



(Felterne er sorte og hvide således at feltet h1 er hvidt)   


Hærene (brikkerne)

Regel 2:

Hver person råder over en hær bestående af 16 brikker (8 officerer og 8 bønder).
De to hære som kaldes hhv hvid og sort består af følgende kampenheder.




(Enhedernes (brikkernes) indbyrdes styrke målt i bønder viser sig i praksis at være:
dronning = 9, tårn = 5, løber og springer = 3) 


Mobilisering (startopstillingen)

Regel 3

Ved slagets (partiets) begyndelse er hærene opmarcheret i en stilling som vist her. 


(Bemærk at brættets felter navngives i et koordinatsystem efter den linie (a-h) og den række (1-8) de befinder sig på. De sorte springere står således på felterne b8 og g8.) 
(Der kan kun være en brik på hvert felt.)  


Kamprytmen (udførelse af træk)

Regel 4

Spillet foregår ved at parterne skiftes til at manøvrere (trække) en af deres egne brikker. 
Det er altid hvid der gør det først træk.


Slagudveksling (slag af brikker)

Regel 5


 

De 6 typer af brikker har hvert sit bevægelsesmønster. Står en af modpartens 
brikker et sted hvor et af ens egne brikker må gå til, kan modpartens brik slås væk.
(Dette foregår ved at man fjerner modpartens brik og i stedet stiller sin egen brik på feltet.  
Man er ikke tvunget til slå modstanderens brikker og man kan ikke slå egne brikker)


Brikkernes bevægelsesmønstre:

Kongen og dronningen

         


Monarken (den vigtigste brik)

Regel 6 Kongen bevæger sig eet skridt (felt) ad gangen, i en vilkårlig retning (de blå markeringer). 



Damen (den stærkeste brik)

Regel 7 Dronningen bevæger sig i lige linjer på frie felter helt ud til brættets yderfelter (de røde markeringer).


Den solide officer (tårnet)


Tårnet og løberen:
 
     

Regel 8

Tårnet bevæger sig lige frem og tilbage samt lige til højre og venstre er helt ud til brættets yderfelter.
(de blå markeringer) 



Den hurtige budbringer (løberen)

Regel 9

  

Løberen bevæger sig diagonalt (på skrå) i lige linier på frie felter helt ud til brættets yderfelter.
(de røde markeringer). (Bemærk at en løber der er født på et sort felt, altid kun kan gå på de sorte felter)


Den uberegnelige hest (springeren)

Springeren:

Regel 10   Springeren bevæger sig diagonalt fra hjørne til hjørne i en firkant på 2 x 3 felter.



(Viste springer kan således vælge at flytte til et af de 8 markerede felter)
(Bemærk at står en springer på et af brættets hjørnefelter vil den kun kunne flytte til to felter) 


Det evige håb (bonden)

Bonden:

Regel 11

 

Bonden går et felt fremad når den blot går eller et felt diagonalt (skråt) fremad når den slår en brik. 
(Bonden er den eneste brik der bevæger sig anderledes når den slår. Bønderne kan således aldrig flytte tilbage til et felt hvor de tidligere har stået. De sorte bønder flytter i modsat retning af de hvide)



(Bønderne til venstre blokerer hinanden og bønderne til højre kan slå hinanden)

Regel 12 

En bonde der endnu ikke har været flyttet, må valgfrit gå et eller to felter lige fremad.

Undtagelserne: 

Forfremmelse (bondeforvandling)

Regel 13


En bonde der er nået frem til sidste række og herfor ikke kan nå længere skal efter spillerens eget valg forfremmes til enten en dronning, et tårn, en løber eller en springer. (Oftest vælger man at lave bonden om til en dronning da denne brik er den stærkeste. Det er således muligt at have mere end en dronning i sin hær.)


I forbifarten (en passant)

Regel 14

I den situation at man flytter en bonde to felter frem op ved siden af en modstanderbonde kan modstanderen med sin bonde slå ens bonde, som om man kun havde flyttet sin bonde et enkelt felt frem.


En passant: 
(udtales "ang pasang")


(trinvis vil 'en passant' trækket kunne se således ud)


Før                                   under                                  og efter

Regel 15
  

En passant-trækket er kun tilladt umiddelbart efter, at  modstanderen har flyttet den bonde der slås to felter frem. (Man kan derfor ikke vente med trækket til to eller flere træk senere i partiet)


Monarken i sikkerhed og officer i kamp (rokade)


Rokade:
For at tilføje spillet ekstra dynamik har man indført rokadetrækket.

Regel 16

For at kunne rokere må der ikke stå brikker mellem kongen og det tårn man vil rokere med. (Rokaden er et dobbelttræk hvor man flytter både sin konge og et af sine tårne. Rokaden er det eneste 'træk' hvor man må flytte to af sine egne brikker)

Regel 17

Rokadetrækket er ikke tilladt hvis enten kongen eller det tårn man vil rokere med har været flyttet tidligere i spillet. (Har man først een gang flyttet kongen må man således aldrig rokere)

Regel 18

Rokadetrækket er ikke tilladt hvis kongen er truet af en fjendtlig brik dvs. står i skak. Rokaden kan herefter godt senere udføres blot man har pareret afværget uden at flytte kongen)

Regel 19

 Rokadetrækket er ikke tilladt hvis kongen herved bevæger sig hen over et truet felt.
(Modstanderens kan således forsøge at forhindre rokanden ved at true strategiske felter omkring kongen.)

Regel 20


Rokaden udføres ved at kongen flyttes to felter til siden og det tårn der herefter står nærmest
og aldrig har været flyttet,  flyttes om på den anden side af kongen.
(Kort rokade er når der rokeres med det tårn der i startopstillingen står nærmest kongen og
lang rokade er når der rokeres med det tårn der i startopstillingen står fjernest kongen.)



kort rokade før og efter



lang rokade før og efter


Generelt: 

Regel 21

For alle brikker gælder at deres rækkevidde er begrænset af de brikker der står på felter i
bevægelsesretningen.  (Bortset fra springeren må ingen brikker springe hen over andre brikker)


 
Slaget er tabt (skakmat)

Regel 22




Når ens konge står i skak (er truet af en modstanderbrik) og stadig er truet af modstanderbrikker
uanset hvilket skaktræk der udføres er kongen mat og slaget tabt. Med andre ord kongen er mat hvis (skakker) trusler mod kongen ikke kan pareres ved:
1) at slå den fjendtlige (skakkende) brik
2) at stille en brik imellem kongen og den fjendtlige brik eller
3) at flytte kongen ud af farezonen.


Træd varsomt med kongen

Regel 23

Man kan ikke spille uden sin konge, da modstanderen således ikke har noget at spille for.
Derfor er det ikke tilladt at stille sin konge i slag (på et truet felt) hvor modstanderen herefter kan slå den. (Kongen kan kun elimineres ved at blive fanget i en mat. Se regel 22)


En redning i sidste øjeblik (pat)

Regel 24


Er man i den situation at man ikke kan gøre at lovligt træk, og kongen samtidig ikke er truet
af en modstanderbrik (står i skak) er der tale om pat og partiet er remis (uafgjort).
(Bliver ens konge til slut i partiet jagtet rundt i manegen, kan man håbe på at modstanderen dummer sig og ved et uheld sætter een pat i stedet for for mat


Dødt løb (remis)

Regel 25
Har man til slut i partiet kun kongerne tilbage på brættet, eller så få brikker at det ikke for nogen af parterne er muligt at sætte den anden mat, er partiet remis (uafgjort).

I praksis spiller man sjældent indtil en af parterne er sat mat. Det vil som oftest langt tidligere være klart i hvilken retning vinden blæser. Herfor afsluttes partier ofte med at den nedkæmpede part resignerer ved række hånd og dermed opgiver kampen.

Ligeledes vil man også kunne enes om remis (uafgjort) hvis kampen synes at være lige og ingen af
parterne ser sig i stand til at sætte den anden part mat.  

I turneringsskak er der indført regler der gør at de situationer der ikke kan vindes af nogle af parterne
dvs sikre remissituationer nærmere er beskrevet. Disse regler kan du læse nærmere på:

  www.dsu.dkandet/reg-menu.htm 

Desuden kan du her se de praktiske regler, der gælder for alm. turneringsskak mth. tidsforbrug, notering af trækkene, brug af skakur osv.   

På internettet er der uanede muligheder for online at få prøvet kræfter mod andre skakspillere.

www.dsu.dk/links.htm

Kjærulf Egeberg
Herning Skakklub